Min azalea er sprunget ud trods haglvejr.

Den første Azalea er sprunget ud her hos os, men sidst på eftermiddagen i dag, blev den godt nok bombarderet af både hagl og torden. Jeg var der på pletten med kameraet, men billederne blev nu ikke af den bedste kvalitet desværre.

 

 

Da jeg nu var ude i uvejret tog jeg også et par billeder af vores japanske kirsebær der også lige er sprunget ud, jeg synes simpelthen den er så smuk, og om noget synes jeg den er et tegn på, at vi er på vej mod ”mildere vinde”.

 

 

Her i haven er snepryd en forholdsvis ny beboer, og da jeg i dag til min overraskelse opdagede, at den faktisk har bredt sig en hel del allerede, kunne jeg ikke lade være med at tænke, hvorfor skal jeg næsten være rundet et halvt århundrede før, jeg kan se kvaliteten af denne lille dejlige forårsbebuder. Ja sådan er det åbenbart bare nogle gange, men jeg blev faktisk helt overrasket over hvor smuk og dejlig den tager sig ud.

Jeg fik desværre kun taget billeder af den hvide snepryd, som også er den der er lagt flest løg af, specielt langs med pergolaen er der efterhånden en helt lille koloni.

Jeg har lige købt et par gamle belgiske musselmalede kopper, som jeg synes passer perfekt i stilen nede i drivhuset, og så har jeg også tilsvarende middagsporcelæn, som jeg har arvet fra min elskede mormor. Så da jeg så kopperne til 20 kr. stk. dog uden underkop, var det bare med at slå til, for jeg synes de er perfekte til at plante de små forårsting i.

Vi er endnu ikke ”flyttet” i drivhuset, så vi nyder de belgiske kopper med anemoner her inde i stuen.

 

Til rosenforedrag med Ernst Jensen, og så kan det nok være jeg kom hjem og give 8 roser ”kunstig åndedræt”

Jeg var for nogle uger siden til rosenforedrag med Ernst Jensens, det var et virkelig godt foredrag med mange gode tip og remindere til at komme godt i gang med rosensæsonen. Ernst Jensen talte rosens sag og mente, at når først man begynder at ”tænke som en rose” ved man hvad den har brug for, og så er det iflg ham, ikke så svært at lykkes med roser.

Ja det er da godt nok noget af en opgave at blive stillet over for, at tænke som en rose, men jeg er ikke i tvivl om, at det er forklaringen på hans succes med roserne.

Ernst Jensens helt uundværlige bog.
 

Ernst Jensen roste produktet RhizoBio til skyerne, og jeg fik nærmest opfattelsen af, at det er et fuldstændig uundværligt produkt når roserne skal plantes, både når vi taler barrods roser, men også potte roser.

RhizoBio kan med fordel også anvendes til planter der allerede er plantet, men som man synes ikke er kommet godt fra start og som Ernst beskriver det, hænger lidt med ørerne. Så jeg købte to poser af dette vidundermiddel, og gik så snart jeg kom hjem i gang med at give 8 roser den beskrevne behandling. Jeg gravede en rille rundt om planterne og i rillen stikker man nogle huller med gravegreben heri man drysser pulveret og vander godt bagefter.

 

De seks roser i pergolaen var nogle af dem der fik RhizoBio

I beskrivelsen som fulgte produktet stod, at RhizoBio spiller sammen med miljøet og udvikler et kraftigt rodnet. Den virker som en katalysator, på den måde, at planterne bliver i stand til bedre at kunne optage vand og næringsstoffer, hvilket medfører bedre vækst og dermed øget modstandskraft over for sygdomme. RhizoBio indeholder også en række mikroorganismer, der er med til at give jorden mere liv, og produktet kan med fordel anvendes til andet end roser.

Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det skulle ifølge Ernst Jensen være ganske vist, så jeg er godt nok spændt på, om jeg oplever en forskel på de 8 roser jeg har givet dette vidundermiddel.

Jeg fandt lige et par billeder af Ilse Krohn Superior i blomst

Produktet findes under forskellige handelsnavne, men Birthe og Ernst Jensen sælger omtalte produkt ved henvendelse over mail eller telefon, hvilke data er oplyst i hans bog.

Jeg har plantet lidt kummer til med hornvioler og stedmoderblomster, så dem sætter jeg også lige et par billeder ind af her, for de er da bare helt uundværlige lige nu !

 

 

 

 

Krokus Blue Pearl, en del frølinger og lidt andet.

Efter at havde været spærret inde med influenza i mere end en uge, var jeg i går en meget hurtig rundtur i haven.

Her hos os blomstrer det forskellige ALTID længe efter, at I andre har vist tilsvarende på bloggen, så derfor blev jeg noget forundret over at se, at en af mine Blue Pearl krokus stod i blomst, og endda helt udsprungen. Den stod godt nok helt alene og majestætisk i bedet og blomstrede, alle de andre er langt længere tilbage, men det gjorde jo ikke den lille skat mindre smuk.

 

 

 

 

Vintergækkerne er jo også super dejlige lige nu, og dem har vi bl.a. lige uden for vinduet, så dem har jeg virkelig kunne nyde her inde fra.

Jeg har flyttet nogle frølinger af judaspenge og purpursolhat ud i drivhuset, og her inde står stadig mine hvide dusksalvie som jeg ikke rigtig kan bestemme mig for, om er for spæde til et liv i drivhuset (hvis nogen kan give mig et bud på det, vil det være super dejligt). Ud over dem er mine tobaksblomster også snart ved at skulle pottes op, og så har jeg fået frølinger af nougatblomst og gulerodsblomsten Daucus corota Dara.

 

 

I går opdagede jeg til min store glæde, at to af mine hvide klokkeranker er kommet op, og da jeg kom hjem fra arbejde i dag var der to mere, så nu i alt fire planter - YES jeg var ellers lidt nervøs for, at de ikke skulle komme, for jeg synes ikke mine frø så så gode ud.

Jeg fik sået chili i går, de sædvanlige to forskellige, som vi ikke kan undvære – Madame Jeanette som er en utrolig stærk 10+ Chili men med en fantastisk dejlig smag, og så salatchilien Ajl flor, som er en styrke 0 chili, og som også er helt fantastisk. Ud over de to sædvanlige, såede jeg også nogle frø jeg har taget af chili jeg fik af Anne fra Regnspovehaven. Tusinde tak for dem Anne, jeg håber jeg får lige så stor held med dem som dig, og har du navnene på dem, vil de være super at ha’.

For nogle uger siden faldt jeg over denne opstammede Rosmarin, som stod på sit højeste da jeg købte den. Den er ikke helt så fin i blomsterne mere, men hvor har jeg nydt synet af den mens jeg har været syg. Jeg glæder mig til den kan komme ud og stå i haven i løbet af sommeren, for jeg synes de er så dekorative med deres grå løv og grove stilk, og jeg kan faktisk slet ikke nænne at spise af den.

Ved juletid købte jeg disse tre konservesdåser der er malet som de ses her, jeg fik aldrig sat bloklys i dem som jeg havde tænkt det, men nu er de taget i brug til løgplanter, som jeg synes de er rigtig fine til.

 

Endelig en dag med sol, som vi nød i haven og på stranden.

Det er så lang tid siden, vi har set solen, at man næsten ikke kan huske det, så da den endelig tittede frem i går, var det bare med at komme ud og nyde det dejlige vejr.

Når det så igen i dag har været diset og overskyet, nyder man ekstra meget, at den enlige solskinsdag i ugevis faldt på en søndag.

Vi brugte solskinssøndagen på en rundtur i haven for at se, hvad der var tittede frem af mulden, og efterfølgende gik vi en lang tur på stranden i Tisvilde.

Jeg vil lade billederne tale for sig selv.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

For jer der har fulgt med i ”føljetonen” omkring min Camelia, får I lige endnu et billede af den, for der er virkelig sket noget siden sidste weekend.

Streptocarpus Saxorum er ikke til at undvære.

Sidste sommer var første gang, jeg havde Streptocarpus Saxorum, og det er helt sikkert ikke sidste.

Jeg plantede nogle stykker sammen i en lidt større skål, og hold da op hvor de trivedes. Vi havde dem stående i drivhuset og de fyldte hurtigt skålen ud, og blomstrede i øvrigt hele sommeren, med deres blå yndige blomster på lange rødbrune stilke.

Da det blev for koldt for dem i drivhuset, flyttede jeg dem ind i vores soveværelse, hvor der også er en lidt kølig temperatur, og i starten gik det meget godt, men planterne begyndte efterhånden at hænge mere og mere, og da jeg op mod jul havde brug for skålen til forskellige løgplanter, bugserede jeg Streptocarpus over i en anden skål.

Nu ser planterne efterhånden helt forfærdelige ud, så jeg har derfor forsøgt mig med at sætte nogle af spidserne i fugtig jord, og så håber jeg de vil slå rod. Men lykkedes det ikke, vil jeg helt sikkert købe nogle nye planter til foråret, for undvære denne Streptocarpus når man først har stiftet bekendtskab med den, kan jeg ikke forestille mig, at man kan.

Er der mon nogle af jer andre, der har erfaring med at få Streptocarpus igennem vinteren, det kunne være rigtig dejligt, hvis nogen af jer andre, vil dele jeres erfaring omkring denne plante ?

I dag var jeg i drivhuset, og til min store overraskelse var min Camelia fra forrige indlæg sprunget ud – tror I ikke den er rød, jeg var helt sikker på, at den blev pink og hvis ”jeg var heldig” til den lyse side når den foldede sig ud, men den er RØD.

Jeg skyndte mig ind efter kameraet og her får I derfor et par billeder af den.

 

Når det er sagt synes jeg, selve blomsten er utrolig flot i udtrykket, men jeg skal godt nok abstraherer fra farven.

Jeg tror min Camelia er pink – hvad mener du?

I sommer på et besøg hos min moster, blev hun ved med at sige, at hun havde en plante jeg skulle ha’ med hjem. Hun vidste ikke, hvad det var for en plante, men det hun kunne oplyse om den var, at den ikke er vinterhårdfør og så blomstrer den om vinteren, hvilket hun var mildest talt træt af, for så så hun den jo aldrig i blomst, som hun sagde.

Min moster bor på en gammel 1800 tals gård, og den omtalte plante havde hun stående om vinteren, i den gamle forrådskælder, hvor hun havde overvintret den nogle år, men det var hun tydeligt blevet træt af.

Da jeg endelig fik set planten kunne jeg konstaterer, at der var tale om en Camelia, hvilket jeg havde ønsket mig længe – det skulle være en helt enkelt og hvid af slagsen.

 

 

Jeg spurgte derfor til, hvilken farve planten havde, hvor til hun svarede, at det vidste hun ikke for som hun sagde så hun den aldrig i blomst, da den blomstrede om vinteren. Jeg blev ved med at spørge ind til farven og til sidst fik jeg vredet ud af hende, at den vist var lyserød.

Det viste sig at være en ret flot plante, og meget større end jeg havde regnet med, og da det ”ikke” var muligt at sige nej til at tage den med hjem tænkte jeg, at en lyserød Camelia da også er ok, bare den ikke er pink!

Nu står den med to knopper, og jeg tror ikke der kan være tvivl om, at DEN ER PINK, eller hvad mener du ?

 

 

Det var godt nok ikke det, jeg havde ønsket mig, men når det så er sagt, bliver jeg nok glad for den alligevel, også selv om den mildest talt, er kommet ind af bagdøren.

Jeg har ikke nogen som helst erfaring i at have Camelia, men ud over den omtalte pink, fik jeg sidste år også en lille aflægger af den FLOTTE gamle 133 årige Camelia, som jeg viste i indlægget den 30. april 2013. Den lille aflægger af den ”gamle dronning”, viste jeg i indlægget af 27. maj 2013, og når jeg sammenligner det billede med det jeg har taget af planten i dag, ja så er den da virkelig vokset. Hvor kunne det være sjovt, hvis det kunne lykkedes mig en dag også at få blomst i den.

De to sidste chili er høstet og et paradisæbletræ plantet.

Selv om vi nu er et stykke inde i januar, vil jeg alligevel ønske jer alle her i haveblogland et rigtig godt nytår.

Her hos os har vi været heldig, at kunne høste chili helt frem til i går, hvor vi høstede de sidste to salatchili der var værd at spise, og de resterende må så desværre kasseres, for de er blevet bløde.

 

 

Vi elsker den ballonagtige salatchili Aji flor/orchid aji, som jeg efterhånden har dyrket en tre år, for den kan BARE IKKE undværes, og derfor glæder jeg mig også til, snart at skulle i gang med at så, så vi kan få gang i nogle små nye chiliplanter.

Ved et besøg på Gartneriet Toftegård sidste forår, fik den unge mand jeg blev ekspederet af overbevist mig om, at jeg skal prøve at overvintre mine chiliplanter, så jeg på den måde kan strække sæsonen, da de gamle planter, sætter frugter længe før de små planter, vi sår i det tidlige forår. Derfor håber jeg, at jeg kan holde liv i mine chiliplanter, så vi dermed får mulighed for, hurtig at kunne høste chili igen.

I dag lige her inden det blev mørkt, nåede vi at plante det Paradisæbletræ Malus ”Ydun”, som jeg har været heldig at få til halv pris sidste weekend, da Høsterkøb Planteskole havde 50% på alle varer på hele planteskolen. Hold da op hvor var det svært, ikke bare at smide alt det i vognen som jeg kunne tænke mig, jeg måtte i den grad lægge bånd på mig selv, for ikke at ende med at bruge en hel formue.

Jeg synes, jeg fik købt nogle gode ting, som sagt Malus Ydun, en smal Burgon Ball planteske, nogle forskellige store og små zinkunderskåle, en terrakottakrukke, lidt hyacinter, og så hoppede bogen Storkenæb af Birgitte Husted Bendtsen også ned i kurven. Den bog var en af de havebøger, jeg havde ønsket mig, og som jeg ikke fik til jul, så da jeg kom hjem med den, gav jeg min mand bogen under armen med ordene: den kan I give mig ved lejlighed…… ja, så det glæder jeg mig til ;0)

Paradisæbletræet har vi plantet som overstander, til et bunddække af klatrehortensia. Det er plantet på en lille trekant der er klemt inde mellem vores bøgehæk og indkørslen. Det er et område, hvor det har været svært at få noget til at gro og se ordentligt ud, idet jorden er fuldstændig kompakt af rødder fra hækken og en gran samt nogle cypresser, så derfor har vi forsøgt os med klatrehortensia som er plantet i plasticspande hvor bunden er skåret ud, hvilket forhåbentlig kan hjælpe dem lidt på vej, og det ser ind til videre ud til at være lykkedes. Så derfor prøver vi nu også med dette paradisæbletræ på samme måde og derfor er det plantet i en stor murerbalje hvor bunden ligeledes er skåret ud.

Jeg glæder mig til at se resultatet til foråret hvor forhåbentlig både paradisæbletræet og vores klatrehortensia, med deres hvide blomster, blomstrer det bedste de har lært.