onsdag den 26. marts 2014


Til rosenforedrag med Ernst Jensen, og så kan det nok være jeg kom hjem og give 8 roser ”kunstig åndedræt”

Jeg var for nogle uger siden til rosenforedrag med Ernst Jensens, det var et virkelig godt foredrag med mange gode tip og remindere til at komme godt i gang med rosensæsonen. Ernst Jensen talte rosens sag og mente, at når først man begynder at ”tænke som en rose” ved man hvad den har brug for, og så er det iflg ham, ikke så svært at lykkes med roser.
Ja det er da godt nok noget af en opgave at blive stillet over for, at tænke som en rose, men jeg er ikke i tvivl om, at det er forklaringen på hans succes med roserne.
Ernst Jensens helt uundværlige bog.
 
Ernst Jensen roste produktet RhizoBio til skyerne, og jeg fik nærmest opfattelsen af, at det er et fuldstændig uundværligt produkt når roserne skal plantes, både når vi taler barrods roser, men også potte roser.
RhizoBio kan med fordel også anvendes til planter der allerede er plantet, men som man synes ikke er kommet godt fra start og som Ernst beskriver det, hænger lidt med ørerne. Så jeg købte to poser af dette vidundermiddel, og gik så snart jeg kom hjem i gang med at give 8 roser den beskrevne behandling. Jeg gravede en rille rundt om planterne og i rillen stikker man nogle huller med gravegreben heri man drysser pulveret og vander godt bagefter.
 
De seks roser i pergolaen var nogle af dem der fik RhizoBio
I beskrivelsen som fulgte produktet stod, at RhizoBio spiller sammen med miljøet og udvikler et kraftigt rodnet. Den virker som en katalysator, på den måde, at planterne bliver i stand til bedre at kunne optage vand og næringsstoffer, hvilket medfører bedre vækst og dermed øget modstandskraft over for sygdomme. RhizoBio indeholder også en række mikroorganismer, der er med til at give jorden mere liv, og produktet kan med fordel anvendes til andet end roser.

Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det skulle ifølge Ernst Jensen være ganske vist, så jeg er godt nok spændt på, om jeg oplever en forskel på de 8 roser jeg har givet dette vidundermiddel.

Jeg fandt lige et par billeder af Ilse Krohn Superior i blomst

Produktet findes under forskellige handelsnavne, men Birthe og Ernst Jensen sælger omtalte produkt ved henvendelse over mail eller telefon, hvilke data er oplyst i hans bog.
Jeg har plantet lidt kummer til med hornvioler og stedmoderblomster, så dem sætter jeg også lige et par billeder ind af her, for de er da bare helt uundværlige lige nu !
 
 
 
 

29 kommentarer:

  1. Hej Anita
    Flere af mine roser havde det skidt sidste år, de var befængt med rosenstængelsyge og blev klippet helt ned som i helt ned i jorden.
    De ringeste fik kunstigt åndedræt med RhizoBio, i år har de alle det fint, men nu har vinteren heller ikke været hård, men jeg tror midlet har virket på dem.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Det lyder lovende - Ernst holdt sig heller ikke tilbage med de positive ord over for RhizoBio.
      Jeg glæder mig til et forhåbentlig godt resultat.
      Mange hilsner
      Anita

      Slet
  2. Du må endelig holde os orienteret om, om det virkelig er et vidundermiddel.... jeg har lige plantet en ny klatrerose, og den har sikkert brug for alt den hjælp den kan få - jeg har overvejet at slagte min hovedpude, for jeg har hørt at fjer skulle være godt i plantehullet :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sussi
      Det skal jeg gøre !
      Hvad skal du så have dit hoved på ;0) Benmel kan gøre det ud for fjer fra hovedpuden, hvis hovedpuden da ikke lige står til udskiftning.
      Mange hilsner
      Anita

      Slet
  3. Hej Anita

    RhizoBio er udviklet af Novozymes, Det indeholder bla 18 forskellige af de svampe der hjælper plantens rødder skaffe næring.
    Kan bruges til meget andet end roser.

    Held og lykke med de 8 roser:)

    Ha en dejlig torsdag

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Jeg bemærkede også at det var Novozymes der har udviklet RhizoBio - det havde jeg faktisk ikke regnet med !
      Ja det skulle også være rigtig godt til træer og buske, og for år tilbage fik kunderne faktisk en lille pose forærende ved køb på planteskolen, så den gang prøvede jeg produktet ved nyplantning, men at det også kan anvendes til roser både ved nyplantning og som jeg brugte det til mine gamle roser var helt nyt for mig.
      God weekend.
      Mange hilsner
      Anita

      Slet
  4. Det er spændende, hvordan det påvirker dine roser. Men han ville helt sikkert ikke rose det sådan, hvis det ikke virker. Det har sikkert været et flot foredrag med masser af smukke rosenbilleder. Mon ikke der er opstået et ønske eller 2 :-) om nye roser.
    Flotte krukker du har plantet til med hornvioler, dem bliver man så glad af at kigge på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette
      Nej Ernst Jensen ville helt sikkert ikke rose det hvis ikke det er godt, og han indgik en aftale om at sælge produktet, efter at den tidligere leverandør havde "kastet håndklædet i ringen" fordi det blev en for stor omkostning at få det pakket i små poser.
      Det var et rigtig dejligt foredrag med mange mange flotte rosenbilleder og der til hørende information.
      God weekend
      Mange hilsner
      Anita

      Slet
  5. Hej Anita

    Jeg er sikker på at det virker. Vi har også købt en pose af det og fik givet nogle få af krukkerosene det sidste år, men jeg skal videre med det til mange flere roser inden længe. Dine forårsblomster ser fine ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Frk. Anemone
      Jeg vil som dig også bruge det fremadrettet, for det er åbenbart helt fantastisk.
      Tak for dine rosende ord.
      God weekend
      Mange hilsner
      Anita

      Slet
  6. Hej Anita, det var meget spændende at læse om RhizoBio. Mine roser kunne godt trænge til kunstigt åndedræt, så skal bestemt prøves. Og sikke nogle smukke collager du har lavet! Rigtig god torsdag til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Madame
      Du må se at få skaffet dig noget RhizoBio og så selvfølgelig en masse gødning, så dine roser kan komme fint fra start.
      Tak for dine rosende ord.
      God weekend.
      Mange hilsner
      Anita

      Slet
  7. Det er jo lidt sjovt med det at tænke som en rose - jeg gør ihvertfald hvad jeg kan! ;0)
    Har lige netop hans bog hjemme fra biblioteket - overrasket over hvor nemt tilgængelig den er, da det jo er en bog som skulle være udlånt hele tiden.
    Jeg vil da også oveje midlet kraftigt hvis det er biologisk - hvem kan ikke lige bruge et boost til roser! Vældig flot pergola og skønne krukkeplanter.
    Kh Rose

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Rose
      Ja han har virkelig formået at skrive i øjenhøjde så det er til at forstå, og han var også meget ligetil og direkte ved foredraget. Der blev talt rosens sag og stillet krav til pasning op pleje, og har man ikke mod på det, ja men så skal man ifølge Ernst Jensen ikke dyrke roser.
      God weekend.
      Mange hilsner
      Anita

      Slet
  8. Hej Anita.Det lyder spændende med det foredrag............og endnu mere spændende med det Rhizobio.Det kunne mine roser vist også trænge til.
    Fine opstillinger fra din have.God dag knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Jette det var meget meget spændende og givende. Jeg kan kun sige hvis dette RhizoBio virker som omtalt, må du se at få anskaffet en pose eller to.
      God weekend.
      Mange hilsner
      Anita

      Slet
  9. Ej det må have været spændende det foredrag. Jeg læste hans bog i sommers, ved ikke om jeg skal skippe hestepærerne og ty til Rhizobio. Dejlige forårsbilleder du viser, flot med de store baljer med de hvide hornvioler.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Tina
      Det var SPÆNDENDE, og nej du skal helt sikkert ikke skippe hestepærerne, for roserne skal stadig have alt den gødning de plejer også selv om der bruges RhizoBio.
      Ja jeg synes zink passer helt fantastisk godt til hvidt, og når så lyset står gennem hornviolernes tynde kronblade, er det bare så smukt.
      God weekend.
      Mange hilsner
      Anita

      Slet
  10. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at det er da klart man roser et produkt, når man selv sælger det. Lige et lille fnys. Det er jo sikkert et udmærket produkt, ingen tvivl om det.
    Men tit kan man jo også bruge naturens egen kraft. Brændenælder lagt i vand i en uges tid, er også en fortinligt metode. Det skal fortyndes og vandes med en vandkande....og det er også 100% biologisk. Den metode brugte min søsters svigerfar og hans kolonihave var så fantastisk et skue.
    Hestepærer som Tina nævner, er også rigtigt godt blandet med kompost. Det samme er hønsemøg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente
      Jeg kunne helt sikkert også havde tænkt som dig, men iflg Ernst Jensen tog han kontakt omkring forhandlingen, da den tidligere forhandler opgav pga at det var en for stor omkostning for ham, at fylde produktet i de små poser til os private kunder. Ernst Jensen mener slet ikke vi kan undvære RhizoBio, så derfor fylder han selv poser og sender ud i det ganske land efter bestilling - jeg er overbevist :0)
      Det er sjovt du nævner det med at gøde med brændenælde, for det har jeg i flere år tænkt på at komme i gang med, men tiden er altid løbet fra mig. RhizoBio er ikke i stedet for gødning men som supplement, så der skal gødes som sædvanlig, også ved brug af RhizoBio der skulle udvikle et større og kraftigere rodnet, hvilket jo så skulle give sundere og kraftigere roser.
      God weekend.
      Mange hilsner
      Anita

      Slet
  11. Det foredrag ville jeg også gerne have været til. Jeg har bogen, men det skulle være meget inspirerende at lytte til.
    Jeg forstår godt at du måtte købe det vidunderpræperat, jeg er helt misundelig og glæder mig til at høre hvordan det går i løbet af sommeren:)
    Det ser virkelig dejligt og flot ud med dine forårsbeplantninger og opstillinger.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Det kan også kun anbefales, så hvis Ernst Jensen holder foredrag en anden gang skal du helt sikkert prioriterer det.
      Jeg skal give en opdatering på hvordan det går med mine roser, efter brug af RhizoBio.
      Tak for dine rosende ord.
      God weekend.
      Mange hilsner
      Anita

      Slet
  12. Jeg ville rigtig gerne have hørt det foredrag, håber chancen kommer en anden gang. Dejligt at du beskriver hvordan man skal bruge Rhizobio. Jeg købte det hos Ernst sidste forår, men ved en fejl fik jeg ikke beskrivelsen med og jeg kunne kun huske hvad jeg skulle, når det var nye planter. Men med din beskrivelse, vil jeg nu gå ud og give nogle af mine ældre roser et lille boost med det vidundermiddel. De roser jeg plantede i efteråret, afventer jeg spændt om de spurter afsted pga Rhizobio.
    Tak for et godt indlæg. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Fru Friis
      Dejligt at hører du kunne bruge de informationer fra foredraget som jeg har videregivet her. Øv du ikke fik beskrivelsen med ved dit køb, jeg scanner min og sender til dig !
      Jeg fik jo så ikke givet de roser jeg plantede i efteråret Rhizobio, men det vil jeg helt sikkert gøre fremadrettet, spændende hvis du giver et pip om hvordan det går med de roser du plantede i efteråret.
      God weekend
      Mange hilsner
      Anita

      Slet
  13. Hej Anita.Det lyder spændende med det foredrag............og endnu mere spændende med det Rhizobio. Det er jo sikkert et udmærket produkt, ingen tvivl om det.Men hey, jeg vil gerne have din mening om, hvordan at plante nogle kunstige planter i haven, hvad synes du om disse smukke kunstige planter! Vil du perfer dem

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan ikke forestille mig at plante kunstige planter i haven, jeg er til det der vokser og gror.
      God weekend
      Mange hilsner
      Anita

      Slet
  14. Jeg kan se at flere engelske TV-gartnere bruger det næsten konsekvent når de nyplanter buske og træer, så måske vi skal vende og til at "forberede" os mere når vi planter og omplanter. Glæder mig til at se dine nye roser når de er vokset til.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Henrik
      Ernst Jensen fortalte at det er noget der bliver brugt i store mængder hos professionelle, hvilket de jo nok ikke ville gøre hvis ikke det havde en effekt. Så jeg tror også det er et produkt der er kommet for at blive, også blandt os amatører.
      God weekend (du har uden tvivl travlt med jeres nye hus !).
      Mange hilsner
      Anita

      Slet
  15. Det skal jeg lige huske Anita. :) Tak for tippet. Har aldrig helt glemt de opstammede roser du viste på bloggen for efterhånden mange måneder siden. De var godt nok flotte. Sidste år købte jeg to - som dog ikke er så høje, men de har heldigvis overlevet og er fint igang. Glæder mig til at høre mere om roserne i pergolaen. :)

    kh
    Eva

    SvarSlet