Drivhuset ER
indtaget !
Vi kom lidt sent i gang med at bruge
drivhuset efter vinteropbevaringen af planterne, men hold da op hvor vi nyder det
nu, hvor vi igen er ”flyttet” der ud for sommeren.
Det er bare SÅ dejligt at indtage
måltiderne der nede, både i hverdagen men også sammen med gode venner, eller bare
det at være der nede for at pusle om planterne og se dem gro, er ren balsam for
sjælen.
Vi har lige plantet et par Himrod
vinplanter i drivhuset, som vi vil ha’ til at gro op, så de efterhånden kan
afskærme taget for solen. Vinplanterne er plantet uden for drivhuset og så går
de gennem væggen ind i drivhuset. Vi har dog den udfordring, at for at
vinplanten kan plantes i jorden uden for drivhuset, skal den op gennem et
højbed inde i drivhuset hvilket betyder, at en stor del af stængelen vil blive
dækket af jord før vinplanten når jordoverflade. Det er vi blevet advaret imod,
og har derfor prøvet at afhjælpe problemet ved lidt interimistisk at føre
stængelen gennem et nedløbsrør, så vinplanten kan gå op igennem jorden inde i røret
således, at stængelen er fri, hvilket vi håber vinplanterne vil acceptere og
forhåbentlig ufortrødent vil vokse videre op af vægen og op i loftet!
Hov "lillevuffen" kom også med, den plejer ikke at ville fotograferes ! |
Det er normalt ikke de røde eller
pinkfarvede blomster der plejer at få lov at komme ind her hos os, men jeg
kunne simpelthen ikke stå for denne ørkenrose som vi så første gang for nogle
år siden på en lodge vi boede på i det nordlige Krüger National Park i Syd Afrika.
Jeg har før set ørkenrose som potteplanter her hjemme, men de har altid været
helt pinkfarvet eller hvid hvilket for mig er helt forkert, så da vi så dette eksemplar
der er hvid i midten af blomsten og pink i kanten var det lige som vi havde set
ørkenrose som hæk mellem de små huse vi boede i på omtalte lodge, og jeg måtte bare
købe denne lille plante med hjem.
Den sidste plante jeg fik taget billede
af er også en plante som jeg er speciel glad for og som også har sin helt egen
historie – det er nemlig en aflægger af den 133 år gamle privatejede kamelia,
som jeg var så heldig at få mulighed for at besøgte, og som jeg viste i
indlægget af 30. april.