Sophienholms Dahlia
I går eftermiddag efter en hel
undervisningsdag på skolebænken gik et af mine meget gamle ønsker i opfyldelse
nemlig at besøge parken omkring Sophienholm, og selvfølgelig skulle det være medens dahliaerne blomstrer.
Den dahlia er da anderledes - jeg mener at have læst, at CD har skrevet, at denne dahlia kommer i Bilka til næste år ? |
Den valgte eftermiddag kunne
simpelthen ikke være bedre, for endelig skinnede solen, og jeg og mine to
studiekammerater/dejlige kolleger var forbi på vej hjem, lige på det tidspunkt
hvor de sidste stråler skinnede ned gennem grenene og de smukke smukke efterårsblade,
hvilket var et meget betagende syn.
Dahliaerne er selvfølgelig på det
sidste, men der er stadig et væld af blomster i dem, og et besøg der ude på
Sophienholm kan KUN anbefales, inden kong frost udsletter det hele – jeg tror
nu også, det vil være et fantastisk sted at gå en tur en vinterdag i sne eller
rimfrost det var i hvert fald min tanke da jeg gik rundt der ude.
Drivhuset var også åbent, så der
kiggede vi selvfølgelig også ind, og der stod bl.a. en Blå Blyrod som jeg bare
faldt på halen over, for det var jo præcis den jeg ville havde købt med hjem
fra Holland i sommer, hvilket jeg desværre ikke nåede inden den var solgt til
anden side, og faktisk vidste jeg heller ikke at denne plante hed en blå blyrod,
men det fandt jeg jo så ud af i går ;0) Måske man kan finde den til salg i DK
??? Det kunne være spændende hvis nogen ved noget om det ???
![]() |
Det venstre billede blev desværre ikke så godt da det blæste en helt del hvilket drillede mig, men billedet kom alligevel med her, da jeg aldrig har set en fuchsia med så små blomster. |
God Weekend !