onsdag den 5. september 2012

Villa del Balbianello ved Comosøen - 2. del

Villaen blev bygget i slutningen af 1700-tallet af kardinal Angelo Maria Durini, og den sidste private ejer, grev Guido Monzino, donerede i 1988 villaen til fonden, Rai, der arbejder for at bevare den italienske kulturarv.



Monzino var en kendt opdagelsesrejsende og en betingelse for gaven var, at det italienske flag altid ville veje over området som en påmindelse om alle de gange, Monziono og hans alpejægere hejste flaget på deres ekspeditioner til bl.a. Nordpolen i 1973.
 





















Vi prioriterede kun at se haven, men man kan få en guidet rundtur i villaen og samlingen der omfatter afrikansk, kinesisk og indiansk kunst, som Monzino har hjembragt fra sine rejser.




Foran villaen står et kæmpestort platantræ som er klippet i parasolfacon, og det tager gartneren tre uger at studse platantræets kæmpe krone. Jeg læste mig til, at rige russere gladelig betaler 120.000 kr. for at blive viet i skyggen af dette fantastiske træ, vi så desværre ikke noget brudepar da vi var forbi.
Hvis Villa del Balbianello virker bekendt, er det måske fordi den er blevet brugt til at filme Bond-filmen ”Casino Royal” i 2006, og ”Star Wars” Episode 2 og 3 har også scener herfra.


Det var som tidligere nævnt en helt fantastisk have som på det varmeste kan anbefales at besøge, og som jeg havde læst mig til inden vi besøgte haven, skal man onde sig selv at sejle her til, og det kan jeg kun tilslutte mig – oplevelsen havde slet ikke været den samme hvis vi ikke var kommet fra søsiden !
Villa del Balbianello med kirken og platantræet, samt  falget der vejer over området.