lørdag den 4. april 2015


God Påske!

I ønskes alle en rigtig god påske her fra!
 
 
 
 
Selv om det har blæst en hel del, har vi heldigvis haft nogle flotte påskedage allerede, og da jeg selv er gået i gang med at forberede mig til en eksamen, jeg skal op til om en lille måned nyder jeg, at jeg har fået tilplantet nogle krukker, som jeg kan sidde inde ved computeren og kigge ud på.
 
 
Når jeg nu er mere eller mindre ”spærret inde”, har jeg udtænkt et projekt havelamper til min mand ;0) så sker der da lidt i haven, også selv om jeg må sidde her inde og boge den.
 

Langs vores havegang har vi syv havelamper, som i sin tid blev sat op på hver sin træplade, og da de første to træplader rådnede (heldigvis i den ene ende af havegangen), købte vi de metalstativer, som hører til lamperne, og som vi ikke synes vi havde råd til, da vi satte lamperne op i sin tid.
Nu er så en plade i den modsatte ende fuldstændig rådden og en anden er godt på vej til at bukke under, så vi aftalte at købe to stativer yderligere og så var planen, at vi ville udskifte de sidste inden for rimmelig tid.
 
Men ak stativerne bliver stadig produceret, blot ikke i hvid som vores lamper, men det er der råd for, for der kan laves en særbestilling, hvilket vi aftalte var det vi måtte gøre og havde stort set sagt ja til stativerne, vi skulle bare lige have prisen …………………………. 5.500,- pr. stativ +moms – vi var lige ved at tabe kæben.

Da jeg havde fået samlet mig lidt efter chokket, tænkte jeg at man da måtte kunne finde de stativer på den blå avis, men i stedet for stativerne fandt jeg 8 ”nye” havelamper som vi nu (min mand ;0) skal have gravet ned i stedet for de gamle.
 

Det bliver ikke helt nemt for nogle af lamperne står i vores havegang, klinet op af et stendige, så nu må vi se hvor lang tid projektet kommer til at strække sig over.
 
 
Jeg har i et par måneder nydt min kamelia i drivhuset, men jeg har ikke fået den fotograferet før i dag, så den kommer også lige med her.


Fortsat god påske.