Dekorationskursus
hos Munkhus Blomster og Binderi.
Jeg har været på dekorationskursus hos
Munkhus Blomster og Binderi, det var første gang, jeg var i Claus Pedersens nye
domicil ved Bregentved Gods, og hold da op et dejligt sted Claus har fået
etableret der.
Vi var syv kursister der mødtes kl.
11 hos Munkhus, hvor Claus medens vi fik en dejlig varm kop kaffe eller te, gav
introduktion til dagen, hvorefter vi hurtig gik i gang med dekorationerne.
Dagen fløj af sted, så jeg fik næsten
ikke taget billeder af processen, for jeg var så optaget af at få fremtryllet
nogle dekorationer, at der næsten ikke var tid til andet.
Men lidt har også ret, og jeg håber de
billeder jeg fik taget, alligevel giver et indtryk af stedet og stilen.
Munkhus har selvfølgelig åben her op
til jul, og jeg kan på det varmeste anbefale at lægge vejen forbi Claus’
univers:
Munkhus Blomster & Binderi,
Moltkesvej 61, 4690 Haslev.
Se åbningstiderne, og få evt. mere inspiration på:
munkhus.com
Som nogle måske vil kunne huske, var
jeg i juli mdr. på betonstøbningskursus hos Munkhus, hvilket også var virkelig inspirerende
og lærerigt, og har du mulighed for og lyst til at deltage i et eller flere af
Claus’ mange og forskellige kurser som han holder året rundt, skal du ikke
betænke dig, for det er virkelig anbefalelsesværdigt.
Mine dekorationer har jeg ind til
videre stillet foran vores hoveddør, og da jeg synes den høje dekoration
indbyder til en lyskæde, har jeg købt en batteridrevet, som selv tænder på et indstillet
klokkeslæt, lyser i 6 timer, hvorefter den slukker og så først tænder igen dagen
efter på samme tidspunkt – det er da genialt.
I går bandt jeg vores adventskrans, og jeg havde besluttet mig for, at den skulle være lidt grov i sit udtryk, men da jeg havde bundet den synes jeg nu alligevel den var blevet for grov, så jeg undlod at sætte lys osv i den og lagde blot kransen op af en nylig indkøbt adventsstage. Kransen tænker jeg, at jeg i stedet vil bruge som dørpynt, og så må jeg se om jeg får bundet en ny adventskrans inden næste søndag.