Hjemme igen efter
en dejlig ferie.
Åh hvor er det altså dejligt at
komme hjem igen efter en god ferie, og især når man har en masse oplevelser og
inspiration med hjem i rygsækken.
Vi har været i Normandiet, hvor jeg
må sige, jeg er faldt pladask på rumpetten over alle de blomsterkummer og
blomsteropsatser, der pynter mange små byer der nede, det er virkelig en
fornøjelse.
Vi besøgte selvfølgelig også Claude
Monets have, og på vej mod Frankrig kørte vi via Holland, hvor vi overnattede
på et hotel ved Venlo, et hotel vi kendte fra 2012 hvor de afholdte Floriaden.
Det lille by Arcen hvor hotellet er beliggende er simpelthen SÅ hyggelig og
charmerende, og som et ekstra plus for os som gerne besøger haver, ligger der
en meget flot og velplejet slotshave i byen -De Kasteeltuinen-, og denne gang
fik vi heldigvis også tid til at besøge den, hvilket var en rigtig fin
oplevelse, og et sted jeg helt sikkert vil besøge igen, hvis vi er på de
kanter.
Min veninde har vandet krukker her
hos os, og hun var mildest talt nervøs for, hvordan det ville gå, og om der var
liv i blomsterne, når vi kom hjem, så da der var et par dage til vi kom hjem,
sendte hun flere billeder via SMS af hende og de forskellige blomster, og på et
billederne havde hun skrevet: Vi kæmper for at overleve de sidste dage ;0) og på
et andet billede stod: Nogenlunde gode venner, og: Hun har hængt noget ”med
næbet”, og på et billede af min veninde og min engletrompet som jeg havde givet
hende strenge formaninger om skulle have MEGET vand stod der: Den er da ikke
gået ud :-| og på
det sidste billede stod: Vi savner diiiiggg, det går da ok og vi prøver at
holde ud til du kommer – hjem. Knus blomsterne. Sikke en velkomst, vi var ved
at dø af grin da vi åbnede den SMS, og det gav mig inspiration til at få taget
nogle billeder af nogle af kummerne da vi kom hjem, så derfor kommer disse
billeder i dette indlæg.
Det er desværre igen længe siden, jeg har fået lavet et indlæg, det
er rigtig øv og der skal ingen tvivl være om, at jeg har savnet at være en del
af livet her i blogland, men jeg lover at få fulgt op på dette indlæg, så nogle
af de mange fine billeder fra de dejlige steder jeg har besøgt i ferien også
kommer på bloggen her.
Ud over at have besøgt dejlige steder i ferien var jeg en af de heldige
kartofler, som fik mulighed for at besøge Claus Dalbys have i juni, endelig
lykkedes det for mig at få lov at se den fantastiske plet i Risskov, og hold da
op, selv om jeg jo synes jeg kendte haven rimelig godt via de mange billeder,
jeg i årevis har siddet og faldet i svime over, var det at gå rundt i haven da
bare helt fantastisk, og det også at kunne indånde dufte og mærke stemningen
med sine egne sanser var da bare helt fantastisk, og det fik mig til at taget
en del billeder, som jeg selvfølgelig skal komme tilbage til.
|
Bente E lagde et billede af sine kongelys på face, hvor jeg blev helt paf over at se hvor langt fremme de var, og Bente skrev jeg helt sikkert kunne glæde mig til at komme hjem og se mine, og det havde hun da helt ret i :0) |