Vi besøgte slotshaven
i Arcen, på vej til Normandiet.
Byen Arcen i Holland ligger perfekt midt
mellem Danmark og vores planlagte destination i Normandiet med ca. 800 km. på
hver side.
Vi har tidligere (ifbm Floriaden 2012) overnattet i Arcen, som er en lille hyggelig historisk by, beliggende ned
til floden Maas. Fra vores tidligere besøg kendte vi Hotel Arcen http://hotelarcen.nl/,som er beliggende midt på torvet og gågaden i den lille by, og det gode ved
det hotel er, at det har nogle meget store familierum i to plan, som er
ideelle, når man som vi har et par teenagedøtre med.
En anden ting vi nyder ved den
destination er, at når man først er fremme ved Arcen, og har parkeret bilen på
hotellets parkeringsplads bag ved hotellet, så skal man ikke bruge bilen igen
før man skal videre mod næste destination, for restauranter, butikker en dejlig
tur langs floden og til slottet og slotshaven Kasteeltuinen http://www.kasteeltuinen.nl/nl/
kan alt sammen nås til fods, hvilket man nyder efter mange timer i bilen.
Orangeriet er et salgsdrivhus med div. planter, kort, havetilbehør osv - det er slottet i baggrunden |
Jeg kan kun sige, at haven ikke skuffede,
for sikke en velholdt og mangfoldig have, med rigtig mange forskellige haverum,
mange af dem meget hyggelige, selv om det jo overordnet set, er en stor
slotshave – den have vil jeg helt klart prioriterer at besøge igen en anden
gang, og jeg håber også mine billeder vil give andre der læser med her, lyst til at slå en smut forbi Kasteeltuinen, hvis I er på de kanter.
Skulle du have lyst til at se mine
to indlæg fra vores ferie i Normandiet, kan du følge linkene her – det ene med billeder
fra bybilledet, af de mange smukke blomster i kummer, ampler bede osv Normandiet blomstrer, og det
andet fra det dejlig besøg vi havde i Claude Monets Have i Giverny.
.