På besøg hos en
dronning !
En kæmpe stor gammel dame på 133 år, hun er omkring 4 meter høj, fuld udviklet
og med de flotteste laksefarvede blomster, der falder som draperinger ned over de tætte lokker.
Det var ikke mindre end et fantastisk møde, som Birgitte en sød
kollega arrangerede for mig og en anden kollega.
Der er tale om en Kamelia fra 1880, den står i en have i Helsingør, hvor
den har stået siden 1963 og struttet i sit drivhus – jeg kan kun sige, at jeg
fuldstændig tabte mælet da jeg så dette STORE FLOTTE træ, det var godt nok
større end jeg overhovedet havde kunne forestille mig – også selv om jeg har
hørt meget om denne fantastiske plante og sidste forår ydermere fik en flot
gren, så jeg ved selvsyn kunne se de FLOTTE blomster som for nogles vedkommende
ikke bare er laksefarvede men bolchestribede – de er helt vidunderlige.
Birgittes svigerfar har været ejer af denne plante/træ,som siden 1880
er blevet flyttet to gange inden den som nævnt i 1963 fik sin nuværende
placering. Svigerfar er desværre ikke mere, men hans Kamelia lever og blomstre
ufortrødent, og derfor fik jeg og Lisette mulighed for, at besøge dette FLOTTE
EKSEMPLAR.
Jeg er MEGET MEGET taknemmelig for, at Birgitte gav mig muligheden for at
besøge denne dronning, og jeg håber meget, at Birgitte og familie finder en
ejer eller en placering til svigerfars Kamelia, så den fine gamle dame ikke
lider overlast.