mandag den 2. december 2013


Dekorationskursus hos Munkhus Blomster og Binderi.
Jeg har været på dekorationskursus hos Munkhus Blomster og Binderi, det var første gang, jeg var i Claus Pedersens nye domicil ved Bregentved Gods, og hold da op et dejligt sted Claus har fået etableret der.
 
 
Vi var syv kursister der mødtes kl. 11 hos Munkhus, hvor Claus medens vi fik en dejlig varm kop kaffe eller te, gav introduktion til dagen, hvorefter vi hurtig gik i gang med dekorationerne.

 
 
 
 

 
Dagen fløj af sted, så jeg fik næsten ikke taget billeder af processen, for jeg var så optaget af at få fremtryllet nogle dekorationer, at der næsten ikke var tid til andet.
 
Men lidt har også ret, og jeg håber de billeder jeg fik taget, alligevel giver et indtryk af stedet og stilen.
 

Munkhus har selvfølgelig åben her op til jul, og jeg kan på det varmeste anbefale at lægge vejen forbi Claus’ univers:

Munkhus Blomster & Binderi, Moltkesvej 61, 4690 Haslev.

Se åbningstiderne, og få evt. mere inspiration på:

munkhus.com




Som nogle måske vil kunne huske, var jeg i juli mdr. på betonstøbningskursus hos Munkhus, hvilket også var virkelig inspirerende og lærerigt, og har du mulighed for og lyst til at deltage i et eller flere af Claus’ mange og forskellige kurser som han holder året rundt, skal du ikke betænke dig, for det er virkelig anbefalelsesværdigt.

Se evt. mit indlæg fra betonstøbningskurset den 30. september 2013.
 
 
Mine dekorationer har jeg ind til videre stillet foran vores hoveddør, og da jeg synes den høje dekoration indbyder til en lyskæde, har jeg købt en batteridrevet, som selv tænder på et indstillet klokkeslæt, lyser i 6 timer, hvorefter den slukker og så først tænder igen dagen efter på samme tidspunkt – det er da genialt.
 
 
I går bandt jeg vores adventskrans, og jeg havde besluttet mig for, at den skulle være lidt grov i sit udtryk, men da jeg havde bundet den synes jeg nu alligevel den var blevet for grov, så jeg undlod at sætte lys osv i den og lagde blot kransen op af en nylig indkøbt adventsstage. Kransen tænker jeg, at jeg i stedet vil bruge som dørpynt, og så må jeg se om jeg får bundet en ny adventskrans inden næste søndag.

16 kommentarer:

  1. Hej Anita,
    Flotte dekorationer du har lavet.
    Det ser godt ud ved døren. Smart med den batteri drevne lyskæde.
    Din krans kunne måske også være ude på terassen. Så kan du nyde den indefra.
    Vil absolut prøve kursus på Munkhus engang.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Ja da jeg så Silvan reklamerede med disse lyskæder, var det bare med at få fingrene i en.
      Det var faktisk en rigtig god ide med kransen på terassen, for som du skriver vil jeg så kunne nyde den inde fra - måske jeg skal viklet en lyskæde om den også !
      God aften.
      Mange hilsner
      Anita

      Slet
  2. Øj nogle flotte dekorationer du fik lavet, det lyder også til at være et super kursus. Jeg kunne godt tænke mig at deltage på et tidspunkt. Om et par uger tager jeg sammen med min søster ned og ser Munkhus' nye sted.
    Din adventskrans ser ellers flot ud, men jeg forstår godt hvad du mener - nogle gange ændrer det grove udseende sig ellers når der kommer lys og lidt pynt på. På den anden side får du nu endnu en hyggelig stund med kransebinderi:o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Tak for dine rosende ord - ja det var endnu et super kursus hos Munkhus, så jeg kan kun anbefale dig at se at komme afsted.
      Det bliver spændende måske at se billeder fra dit besøg hos Munkhus, det vil jeg glæde mig til.
      Du har ret, kransen vil selvfølgelig blive "mindre" grov i sit udtryk alt efter hvad den pyntes med, jeg synes bare den passer bedre ude end inde da jeg havde fået bundet den.
      Ja det er altid hyggeligt at lave dekorationer og binde kranse, så jeg må se at komme i gang med en ny adventskrans.
      God aften.
      Mange hilsner
      Anita

      Slet
  3. Åh jeg er helt grøn af misundelse :-) hvor ser det bare hyggeligt ud. Kretiviteten strømmer ud af billederne. Det er da lige et sted for mig, en skam at der er så langt. Det er nogle super fine ting du har fået lavet. Jeg købte 2 batteri lyskæder med timer, sidste år. De lyste i 6 uger, på de samme batterier, og da min mand skiftede dem her inden julehaven, var der stadig lys i den ene da han tændte den :-) Jeg har mine på de 2 gamle cykler, som jeg ved skiltene ved grusvejen, altså skiltene med Fru Pedersens have.
    Juleknus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette
      Ja det er lige et sted for dig, det er jeg sikker på, så du må huske det hvis du kommer her over på den anden side af broen.
      Det lyder godt at lyskæderne holder så længe, for det var min eneste betænkelighed, om der nu skulle skiftes batterier ugentlig.
      Det var da også en god ide at bruge dem på dine gamle cykler ved grusvejen, det må se hyggeligt ud.
      God aften.
      Mange hilsner
      Anita

      Slet
  4. Hold da op nogle skønne dekorationer du fik lavet Anita. Dine betonkrukker er jo også som støbt til den flotte dekoration ved indgangen. Sjovt, jeg har også købt den lyskæde du omtaler, for jeg synes også at det er genialt med en timer på!
    Kransen vil da også tage sig godt ud som dørpynt.....så må vi se hvad 2. søndag i advent byder på fra din side!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente
      Ja jeg gjorde hvad jeg kunne for, at få lavet nogle dekorationer jeg kunne glæde mig over her op til jul.
      Jeg må hellere bemærke, at betonkrukkerne ikke er nogen jeg selv har støbt, men nogle jeg købte af Claus - han har i øvrigt SÅ mange lækre krukker at det er utrolig svært at vælge.
      Ja jeg må se at få bundet en ny adventskrans, som vi kan nyde fra næste søndag.
      God aften.
      Mange hilsner
      Anita

      Slet
  5. Det lader til at være et godt kursus, men var helt sikkert ikke blevet så flot uden dit talent for blomsterbinding. Du laver nogle virkelig fine ting.

    En batteridrevet lyskæde er intet mindre end svaret på mine bønner. Jeg må straks ud at købe en :-)

    /Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte
      Hvor er du sød - tak for roserne ! Men jeg fik nu meget inspiration med fra Claus, så det var virkelig dejligt.
      Ja du må ud og købe sådan en lyskæde for de er da geniale, jeg fandt min i Silvan, men der nok også mange andre der har dem.
      God aften.
      Mange hilsner
      Anita

      Slet
  6. Hej Anita,
    Det var da nogle vildt flotte ting du fik lavet! Hold da op hvor flot. Meget råt og naturligt. Særligt den nærmest kuglerunde i din betonsag, er jeg helt vild med. Håber det er i orden, hvis jeg lader mig inspirere her ved dig :-)
    Mange lune julehilsner,
    Mathias

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mathias Emil
      Tak for dine rosende ord.
      Jeg kan rigtig godt lide stilen som du beskriver råt og naturligt, men nogle gange bliver det bare for råt, som jeg synes min adventskrans blev, men så kan man jo heldigvis bruge den et andet sted.
      Det glæder mig hvis jeg har kunne inspirere dig, og skal du i gang med en dekoration tilsvarende den kuglerunde, skal du bruge toppen af juletræet, så husk ikke at klippe det hele ud til roserne.
      God aften.
      Mange hilsner
      Anita

      Slet
  7. Hej Anita, sikke nogle flotte dekorationer du har lavet - det må have været spændende at være på kursus og også i betonstøbning. Smart med den batteridrevne lyskæde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Madame
      Tak for dine rosende ord - ja det var virkelig to spændende kurser, og som jeg skrev i indlæget kan det kun anbefales at besøge Munkhus, enten på et kursus eller i Claus' alm. åbningstid.
      God aften.
      Mange hilsner
      Anita

      Slet
  8. Hej Anita.Superflotte dekorationer du har lavet......dem kan du godt være stolt af.
    Og den kæde med indstillinger har jeg også købt......genialtj
    Er lige vendt hjem fra min Berlintur......se mit indlæg.Og der blev julet igennem dernede.
    Er bare vild med de lys med bark rundt omkring.
    Godaften knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Velkommen hjem til DK.
      Tak for dine rosende ord.
      Ja den lyskæde er simpelthen en super opfindelse.
      Det er ikke "lys med bark rundt om" det er 4 stk. træ der er bundet sammen, og hvor i der er boret et hul for oven til fyrfadslys.
      Jeg har endnu ikke set dit indlæg fra din Berlin tur men det vil jeg glæde mig til.
      God dag.
      Mange hilsner
      Anita

      Slet