Min Grønne Verden

Drivhuset ER indtaget !

Vi kom lidt sent i gang med at bruge drivhuset efter vinteropbevaringen af planterne, men hold da op hvor vi nyder det nu, hvor vi igen er ”flyttet” der ud for sommeren.

 

 

 

 

Det er bare SÅ dejligt at indtage måltiderne der nede, både i hverdagen men også sammen med gode venner, eller bare det at være der nede for at pusle om planterne og se dem gro, er ren balsam for sjælen.

Vi har lige plantet et par Himrod vinplanter i drivhuset, som vi vil ha’ til at gro op, så de efterhånden kan afskærme taget for solen. Vinplanterne er plantet uden for drivhuset og så går de gennem væggen ind i drivhuset. Vi har dog den udfordring, at for at vinplanten kan plantes i jorden uden for drivhuset, skal den op gennem et højbed inde i drivhuset hvilket betyder, at en stor del af stængelen vil blive dækket af jord før vinplanten når jordoverflade. Det er vi blevet advaret imod, og har derfor prøvet at afhjælpe problemet ved lidt interimistisk at føre stængelen gennem et nedløbsrør, så vinplanten kan gå op igennem jorden inde i røret således, at stængelen er fri, hvilket vi håber vinplanterne vil acceptere og forhåbentlig ufortrødent vil vokse videre op af vægen og op i loftet!

 

 

 

Hov "lillevuffen" kom også med, den plejer ikke at ville fotograferes !

Det er normalt ikke de røde eller pinkfarvede blomster der plejer at få lov at komme ind her hos os, men jeg kunne simpelthen ikke stå for denne ørkenrose som vi så første gang for nogle år siden på en lodge vi boede på i det nordlige Krüger National Park i Syd Afrika. Jeg har før set ørkenrose som potteplanter her hjemme, men de har altid været helt pinkfarvet eller hvid hvilket for mig er helt forkert, så da vi så dette eksemplar der er hvid i midten af blomsten og pink i kanten var det lige som vi havde set ørkenrose som hæk mellem de små huse vi boede i på omtalte lodge, og jeg måtte bare købe denne lille plante med hjem.

 

 

Den sidste plante jeg fik taget billede af er også en plante som jeg er speciel glad for og som også har sin helt egen historie – det er nemlig en aflægger af den 133 år gamle privatejede kamelia, som jeg var så heldig at få mulighed for at besøgte, og som jeg viste i indlægget af 30. april.