På jagt med kameraet efter billeder af mine egne iris og til blogkaffe hos Berit i Irishaven hvor jeg ”fangede” nogle af Berits iris.

Berit fra Irishaven sende mig en mail med en invitation til blogkaffe – og da jeg ikke har været så aktiv på bloggen, har jeg ikke set invitationen der, så jeg er rigtig glad for det ekstra tiltag, og der var da heller ingen tvivl om, at jeg bare MÅTTE takke ja til, at besøge Berit i irishaven.

 

 

Det var en RIGTIG RIGTIG hyggelig eftermiddag hvor også Katy fra Madam Bæk kom forbi, og snakken gik lystigt om vores fælles interesse HAVEN !

 

 

 

Pludselig var der gået nogle timer og da jeg skulle til at tage billeder af alle Berits flotte iris var det begyndt at blæse kraftigt op, så det var ikke den nemmeste opgave at få taget billederne, og der er desværre også en del iris jeg måtte opgive at tage billeder af, da de blafrede for meget i vinden ØV. Men lidt blev det til, og jeg nåede da også lige hjem inden himmel og hav stod i et. 

 

Tak Berit for en utrolig hyggelig eftermiddag hos dig - hvor har du mange flotte og dejlige Iris, men i det hele taget utrolig mange forskellige planter.

Godt initiativ, og tak fordi du ”hankede” op i mig.

 

 

For nogle dage siden var jeg rundt i vores egen have for at prøve at fange nogle billeder af de Iris vi har her på matriklen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Duetræet blomstrer.

Duetræet har vi haft i haven i snart syv år, og i år blomstrer det! 

 

Det er ikke fordi der er så mange blomster på det – 11 i alt – men jeg synes bare det er så fint når de parpirstynde blomsterblade flagrer i vinden.

Med rette er der nogle der mener det ligner hvide lommetørklæder og ikke hvide duer der sidder på grenene.

 

Den gang for syv år siden da det kom ind i haven, ønskede jeg mig et duetræ i fødselsdagsgave og jeg fik penge til at købe det, jeg var lidt rundt på forskellige planteskoler for at kigge inden jeg fandt det helt rigtige træ.

 

Nogle af de planteskoler jeg dengang besøgte havde ikke duetræet hjemme og en planteskoleejer prøvede sågar at tale mig fra et sådant køb, idet det iflg ham ville tage 20 år før jeg kunne se det blomstrer, og han mente derfor, at et duetræ er et træ man giver i dåbsgave da det så vil blomstrer omkring barnets 18 års fødselsdag.

 

Jeg fandt til sidst et træ der havde nogle år på bagen, hvilket forhåbentlig ville hjælpe på hvor mange år jeg skulle vente på at se det blomstrer – og det er så i år eller rettere, der var faktisk lidt blomster i det første gang for to år siden !

Jeg har prøvet at tage lidt forskellige billeder, og I må så selv vurderer, om blomsterne ligner duer eller lommetørklæder ?

 

I får også lige lidt billeder af de rhodoer og azalea der blomstrer her hos os pt.

 

Den lille blue tit tog jeg billedet af for nogle dage siden, og den har desværre kun en blomst tilbage nu !

 

Drivhuset ER indtaget !

Vi kom lidt sent i gang med at bruge drivhuset efter vinteropbevaringen af planterne, men hold da op hvor vi nyder det nu, hvor vi igen er ”flyttet” der ud for sommeren.

 

 

 

 

Det er bare SÅ dejligt at indtage måltiderne der nede, både i hverdagen men også sammen med gode venner, eller bare det at være der nede for at pusle om planterne og se dem gro, er ren balsam for sjælen.

Vi har lige plantet et par Himrod vinplanter i drivhuset, som vi vil ha’ til at gro op, så de efterhånden kan afskærme taget for solen. Vinplanterne er plantet uden for drivhuset og så går de gennem væggen ind i drivhuset. Vi har dog den udfordring, at for at vinplanten kan plantes i jorden uden for drivhuset, skal den op gennem et højbed inde i drivhuset hvilket betyder, at en stor del af stængelen vil blive dækket af jord før vinplanten når jordoverflade. Det er vi blevet advaret imod, og har derfor prøvet at afhjælpe problemet ved lidt interimistisk at føre stængelen gennem et nedløbsrør, så vinplanten kan gå op igennem jorden inde i røret således, at stængelen er fri, hvilket vi håber vinplanterne vil acceptere og forhåbentlig ufortrødent vil vokse videre op af vægen og op i loftet!

 

 

 

Hov "lillevuffen" kom også med, den plejer ikke at ville fotograferes !

Det er normalt ikke de røde eller pinkfarvede blomster der plejer at få lov at komme ind her hos os, men jeg kunne simpelthen ikke stå for denne ørkenrose som vi så første gang for nogle år siden på en lodge vi boede på i det nordlige Krüger National Park i Syd Afrika. Jeg har før set ørkenrose som potteplanter her hjemme, men de har altid været helt pinkfarvet eller hvid hvilket for mig er helt forkert, så da vi så dette eksemplar der er hvid i midten af blomsten og pink i kanten var det lige som vi havde set ørkenrose som hæk mellem de små huse vi boede i på omtalte lodge, og jeg måtte bare købe denne lille plante med hjem.

 

 

Den sidste plante jeg fik taget billede af er også en plante som jeg er speciel glad for og som også har sin helt egen historie – det er nemlig en aflægger af den 133 år gamle privatejede kamelia, som jeg var så heldig at få mulighed for at besøgte, og som jeg viste i indlægget af 30. april.

 

Neeej hvor blev jeg taget ”ved næsen” !

Vi har et forholdsvis nyetableret bed, som jeg vil holde i den lilla farveskala, så derfor havde jeg lagt en del tulipanløg af Blue Heron og Shirley som blomstrede sidste forår. Jeg har haft Blue Heron for år tilbage og den var så vidt jeg huskede lys lilla i farven, hvilket den også blev beskrevet som på pakken. Da den så kom op hos mig sammen med Shirley var den alt andet end lyslilla – måske mere hen imod cerise. Så da de var afblomstret tog jeg tyren ved hornene og gravede løgene op, hvorefter jeg lagde dem ned i et andet bed.

Da den er ved at være på det sidste her, er den mere lilla end den opleves ved udspring

I efteråret skulle jeg rigtig ud og købe nye løg til mit lilla bed, og da jeg stod på planteskolen skulle der købes ”vildt” ind, og jeg besluttede den lilla skulle stå sammen med en dobbelt hvid/creme tulipan Mount Tacoma, som jeg i øvrigt ikke kendte.

 

 

Da så alle de dejlige tulipaner kom op af jorden, spærrede jeg godt nok øjnene op, for det var dog utroligt så ens de frynsede så ud, og jeg ville da heller ikke overgive mig, før jeg havde været inde i gemmerne og tjekke, og den er desværre god nok – ALLE de frynsede er Blue Heron ;0)

Jeg må jo nok se i øjnene, at jeg er slået tilbage til start – så hvis nogen af jer har en ide til en lyslilla tulipan jeg bør investere i til efteråret, hører jeg hjertens gerne fra jer, for jeg er ”helt blank”.

Dem jeg flyttede - (de ser da faktisk rigtig fine ud)

Jeg fik lige taget lidt billeder af nogle af de andre tulipaner der blomstrer her på matriklen, men ellers kæmper vi med at få skik på haven, for da foråret stort set er gået med andre gøremål end have, trænger den godt nok til en ”kærlig hånd”.

Bedre sent end aldrig, fik vi her i pinsedagene taget den sidste bobleplast af drivhuset og rengjort det. Mange planter er flyttet ud i haven, så vi selv kan være der inde, men det må i se ved en senere lejlighed, for det har jeg i kampens hede ikke fået taget billeder af.

På besøg hos en dronning !

En kæmpe stor gammel dame på 133 år, hun er omkring 4 meter høj, fuld udviklet og med de flotteste laksefarvede blomster, der falder som draperinger ned over de tætte lokker.

Det var ikke mindre end et fantastisk møde, som Birgitte en sød kollega arrangerede for mig og en anden kollega.

Der er tale om en Kamelia fra 1880, den står i en have i Helsingør, hvor den har stået siden 1963 og struttet i sit drivhus – jeg kan kun sige, at jeg fuldstændig tabte mælet da jeg så dette STORE FLOTTE træ, det var godt nok større end jeg overhovedet havde kunne forestille mig – også selv om jeg har hørt meget om denne fantastiske plante og sidste forår ydermere fik en flot gren, så jeg ved selvsyn kunne se de FLOTTE blomster som for nogles vedkommende ikke bare er laksefarvede men bolchestribede – de er helt vidunderlige.

Birgittes svigerfar har været ejer af denne plante/træ,som siden 1880 er blevet flyttet to gange inden den som nævnt i 1963 fik sin nuværende placering. Svigerfar er desværre ikke mere, men hans Kamelia lever og blomstre ufortrødent, og derfor fik jeg og Lisette mulighed for, at besøge dette FLOTTE EKSEMPLAR.

Jeg er MEGET MEGET taknemmelig for, at Birgitte gav mig muligheden for at besøge denne dronning, og jeg håber meget, at Birgitte og familie finder en ejer eller en placering til svigerfars Kamelia, så den fine gamle dame ikke lider overlast.

Vildtvoksende planter i Indien – nogle af dem vi kender hjemme fra !

Vi er netop hjemvendt fra en fantastisk ferie i det nordlige Indien, hvor vi tilbragte det meste af ferien i Nationalparker og naturområder. Det var med andre ord ikke en have tur, men en tur hvor vi først og fremmest ønskede at se naturområder og deraf følgende dyre-, fugle- og planteliv. Der er ingen tvivl om, at det der stod øverste på vores ønskeliste var, at se tiger!

Den første Nationalpark vi besøgte var Corbett Nationalpark som er beliggende nord for Delhi i Vesthimalaya. Det er et naturområde på størrelse med Falster og som er skåret igennem af en flod, her er tæt jungle og meget frodigt, også selv om de har efterår nu, og det er lige før monsunen sætter ind.

Vi var på en del game drive morgen og aften for, at være ude når dyrene er aktive og det gjorde også, at vi oplevede de smukkeste morgener i solopgang og her kom vi bl.a. forbi større områder dækket af blåkvast, hvilket jeg simpelthen må vise her på bloggen, for det var virkelig et betagende syn.

Her voksede også en del forskellige Ildkrone i store buske, springbalsamin samt selvfølgelig andre blomstrende planter som jeg ikke kendte hjemme fra.

Nu er der jo nok nogle som vi spørge om vi så tiger, og det gjorde vi desværre ikke i Corbett selv om vi var på otte game drives og var meget tæt på to gange, hvor vi kom lige som den var gået ind i bevoksningen. Men senere besøgte vi Ranthambore Nationalpark hvor vi var heldige at se tiger på tre game drive ud af fem, så det lykkes heldigvis, og man kan vist rolig sige, at vi var mere end heldig (og det blev vi også gjort klart, så det ikke var til at misforstå) for vi fik set fem tigere i alt, og hele familien er stadig ”HØJ af den oplevelse”.

Mens vi venter på snestormen.

Det har været en kold fornøjelse udendørs i dag, stormen går bare gennem marv og ben, og som om det ikke er nok, så lover meteorologerne også snestorm ! Solen har da heldigvis skinnet og det har på trods af stormen været en rigtig flot dag, så det benyttede jeg til en rundtur med kameraet her på matriklen.

I Nordsjælland fik vi også i sidste uge en del sne, og da her stadig ligger meget og dækker jorden, er det stort set kun inde langs husmuren der er lidt bar jord, så man kan se væksterne.

Juleroser

Jeg fandt da også lidt blomster som jeg fik fotograferet, men da det blev for koldt der ude, måtte jeg lige en smut ind i drivhuset og ha’ varmen om fingrene. Derfor benyttede jeg lejligheden til, også at taget lidt billeder af nogle af planternes nye skud – de får da en til at tro på, at det nok skal blive forår og sommer igen !

Agapanthus

I eftermiddag har vi været til fødselsdag hos mine svigerforældre og i den forbindelse havde jeg købt denne krukke som jeg tilplantede med hornvioler og påskeliljerne tete á tete. Krukken satte vi foran deres hoveddør inden vi gik ind, og den passede faktisk super godt der, så gaven faldt heldigvis i deres smag.

Inde prøver vi vist alle at få lidt forårstemning frem i vindueskarmen, og her gør vi ingen undtagelse, og lige nu pynter nogle blå perlehyacinter i min nyerhvervede betonkrukke. Ifbm mit forrige indlæg var der nogle af jer som spurgte, hvad jeg havde købt på haveudstillingen i Malmø, og her er den så - betonkrukken.

I sidste uge ”faldt” jeg hos blomsterhandleren for to flotte hoveder af en for mig speciel ranunkel, de har desværre ikke holdt så godt som jeg havde forventet, men jeg har virkelig nydt dem og nyder dem fortsat selv om de er begyndt at visne og tørre ind - for mig er der tale om yndefuldt forfald, hvilket jeg synes gør dem endnu smukkere.