torsdag den 21. juni 2012

Ninas Naturcafe - den kan anbefales, evt. på en Tour d’Havefestival i det nordsjællandske !
Inge en tidligere kollega inviterede til frokost på Ninas Naturcafe, som er beliggende i skoven ved Kirkelte mellem Allerød og Hillerød.

Jeg fik først taget billederne ved lukketid, hvorfor der var ved at være tomt på cafeen!
Det er et helt fantastisk og uformeldt sted, hvor der serveres små hjemmelavede  frokostanretninger og det store kagebord, det meste af det der serveres er ud over at det er særdeles veltillavet også økologisk.

Cafeen er beliggende på en stråtækt ejendom i en skovlysning, der er ifbm cafeen tilbygget et glashus med borde og ellers er det muligt at sidde udendørs ved borde der er placeret omkring cafeen, og ned mod en lille eng hvor der går græssende får og lam.
Cafeen rummer også en lille butik med eks. hjemmelavede marmelader, forskellige eddiker, saft, porcelæn, plæder o.l.


Inge havde sat mig stævne i går, hvor det jo var et helt fantastisk vejr, og vi havde en MEGET dejlig dag på Ninas Naturcafe, som på trods af at det var en almindelig onsdag, var fyldt til bristepunktet.
Dronningebusken og de vilde roser blomstrede, og det bugnede med figener på den store figen i glashuset. Bordene er dækket med ”jordbærdug” - det er SOMMERIDYL.


















Cafeen ligger midt i Nordsjælland, og kan være et godt sted at holde frokost- eller kaffestop, også ifbm en evt. planlagt Tour d´Havefestival i det nordsjællandske. På Kirkeltevej hvor Ninas Naturcafe er beliggende, er også to haver åbne ifbm årets havefestival- ”English Cottage Garden” og Bente og Finn Raundahls have, som er to meget forskellige haver, men bestemt et besøg værd.

God Havefestival, og tak til Inge for en dejlig dag på Ninas Naturcafe.
http://www.naturcafe.dk/, Kirkeltevej 101, 3450 Allerød, tlf. 48 280602

8 kommentarer:

  1. Hej Anita. Det er da et superhyggeligt cafe.og dejlige omgivelser.altid hyggeligt med en lille udflugt med en ven.God dag fra Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Ja det er sådan et sted hvor man tænker når man tager der fra, her må jeg snart ud igen !
      Du må også have en god dag.
      Have hilsen
      Anita

      Slet
  2. Ja, Ninas Naturcafé er et dejligt sted - jeg kommer der flere gange i sæsonen. Alle, jeg har haft med, har været begejstret :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Et anbefalelsesværdigt sted, derfor også mit lille indlæg her på bloggen, så håber jeg at andre vil nyde Ninas Naturcafe lige så meget som du beskriver, og som jeg også selv har oplevet den.

      Slet
  3. Gode billeder.
    Lyder til at det har været hyggeligt.
    Tak for kigget.
    Ha´ en god aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var en MEGET dejlig dag og det er som jeg har prøvet at give udtryk for, også et MEGET hyggeligt sted.
      God aften også til dig.
      Have hilsen
      Anita

      Slet
  4. Det er absolut et sted jeg gerne vil besøge så tak fordi du mindede mig om det.
    Tak og god havefestival til dig også - den eneste ulempe ved at melde sin egen have til er at det er svært at nå at se andre i samme tidsrum, men jeg har da nået en enkelt;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Det forstår jeg virkelig godt, at det er svært at nå at tage til havefestival når man selv har åben have. Det har jo desværre heller ikke været det bedste vejr, men det håber vi kommer de sidste dage. Jeg har ikke selv nået at tage til havefestival, men jeg håber jeg når nogle haver i weekenden, hvilket dog stadig er lidt tvivlsomt.
      God havefestival, jeg håber jeg når dig.
      Have hilsen
      Anita

      Slet