Pigsten og whiskytønde.
Jeg blev vildt inspireret af Lenes mange
pigstensbelægninger, da jeg besøgte hende bag havelågen i sommer, og da jeg kom
hjem fra besøget, og kørte op i vores indkørsel, stod det klart, at der i det lyserøde bed, skulle
projektet udleves.
Jeg havde en klar fornemmelse af, at jeg nogle uger
efter besøget, ville få den halve whiskytønde i fødselsdagsgave, som jeg havde
ønsket mig, så da jeg kom hjem den aften fra Lene, kunne jeg pludselig se det
for mig.
Skabiose jeg købte på plantemarkedet i Lyngby for nylig - bemærk også jerntræet, som jeg købte på Garden Living udstillingen i år. |
Som sagt så gjort, og det var måske meget godt, at projektet var lille og overskueligt, for så kunne jeg på
den måde få en fornemmelse af, hvordan det er at lægge pigsten, før jeg kaster
mig ud i større projekter.
I bedet har jeg ud over skabiosen plantet andet nyt, bl.a. den lyserøde spydverbena jeg fik med hjem fra Lene, en bordeaux staudevalmue som jeg har fået af Berit fra Irishaven og et par røde kvan fra Lisbeth fra Countryliv - jeg glæder mig til at se det hele i blomst til næste år, hvor jeg så vil tænke på jer dejlige haveqvinder.
Det er sandelig også blevet flot Anita! Det er er smuk måde at modtage sine gæster på.
SvarSletJa den scabiose var vi vist flere, der faldt for på plantemarkedet i Lyngby!
Er det ikke dejligt med så gavmilde havequinder? Du er da rigtigt blevet begavet og kan tænke på de gavmilde hver gang du går forbi den flotte opstilling.
Hej Bente
SletJa, man kan vist godt kalde den skabiose et af hittene på plantemarkedet.
Det er SÅ hyggeligt med planter man har fået af andre, man sender dem vilkårligt en positiv tanke, når planten blomstrer.
God aften til dig.
Have hilsen
Anita
Hej Anita
SvarSletDet ser godt ud - alletiders med et mindre og overskueligt projekt før du måske går igang med noget større!
Imponerende Scabiosa, og denne er flerårig forstår jeg:)
En dejlig dag herfra!
Hej Karsten
SletJa jeg er glad for, at jeg startede i det små, jeg har et lidt større projekt i udsigt, men det tror jeg først jeg kommer i gang med til næste år.
Ja du har helt ret skabiosen er flerårig, og den hedder helt præcis scabiosa Barroca.
God aften.
Have hilsen
Anita
Flot pigstensbelægning, det ser rigtig godt ud. Jo mere den scabiose vises des mere ønsker jeg mig også sådan en :) jeg har bare ikke set den nogen steder andet end på bloggene.
SvarSletHej Lisbeth
SletTak for dine rosende ord.
Skabiosen solgte Hillerød Staudegartneri på plantemarkedet - www.staudegartneri.dk - jeg ved ikke om du kan få ham til at sende, men den hedder Scabiosa Barroca.
God aften
Have hilsen
Anita
Sikke et fint projekt - og hårdt sikkert også. Men natursten har en charme som er unik...
SvarSletDejligt, roligt område du er ved at få skabt - og den scabiosa er er helt vildt smuk. Sidder nu og river mig i håret over jeg ikke nåede forbi Lyngbys plantemarked i sidste gang. Øv øv ØV!
Dejlig dag fra Katinka
Hej Katinka
SletNej projektet var faktisk ikke særlig hårdt, så et sådant kan jeg godt gå i gang med en anden gang.
Ja jeg må jo indrømme, at det var et rigtig fint plantemarked, og jeg kan oplyse dig, at det var Hillerød Staudegartneri der solgte Skabiosen www.staudegartneri.dk, så hvis du er interesseret må den være til at få fat i - den hedder Scabiosa Barroca.
God aften.
Mange hilsner
Anita
Hvor er det bare flot, det giver en rigtig fin stemning med pigstenene. Sådan en whiskytønde, er så fin med vand i, og selvfølgelig også med blomster. Lige hos dig er det flot med vandspejlet til at spejle de flotte planter i.
SvarSletKærlig hilsen Fru Pedersen
Tak for dine rosende ord Anette - jeg er også vild med den stemning pigstenene gir'.
SletDet er lidt sjovt du bemærker at whiskytønden er fin med vand, jeg havde faktisk ønsket mig den, fordi jeg havde en ide om, at den skulle tilplantes med roser så de bugnede ud over kanterne. Men da jeg så pigstensprojektet for mig, var der pludselig ingen tvivl om, at whiskytønden skulle står der, kun med vand.
God aften.
Have hilsen
Anita
Godaften Anita.Det er bare blevet så godt med din whiskytønde og pigstenene.Er helt vild med at prøve at lægge sådan nogle et sted i haven.Og jeg er rigtig glad for at jeg nåede at købe den smukke scabiose,får den var udsolgt.
SvarSletDejligt med alle de gavmilde bloggere.God weekend knus Jette
Hej Jette
SletJeg kan KUN ANBEFALE dig at prøve at lægge pigsten !
Ja det er super dejligt at få planter fra andre som man så sender en positiv tanke tilbage til, når planten blomstrer. De planter jeg fik fra dig, har jeg sat i mit hvide bed, og glæder mig til at se den hvide fredløs til næste år, men også hostaen som jeg jo ikke helt ved hvordan ser ud. I øvrigt blomstrer duftgeranien stadig, og den står i drivhuset og hygger sig.
God dag.
Mange hilsner
Anita
Så bra det blev, smukt! Vi har flera gånger av pigsten (eller kullersten som vi säger), det är nog mitt favoritmaterial, det passar perfekt till vårt gamla hus.
SvarSletHälsningar
Katarina
Hej Katarina
SletKullersten - så lærte jeg det, jeg synes faktisk også de passer godt ind her, selv om vi ikke har et gammelt hus, de giver synes jeg, sådan et naturligt og fint look sammen med det grønne.
God aften.
Have hilsner
Anita
Hej Anita,
SvarSletHvor er det blevet flot. Det er godt at vi kan inspirere hinanden :)
Knus
Lene
Hej Lene
SletJa jeg er dig meget taknemmelig for den inspiration jeg fik med fra besøget hos dig.
Lader du dine whiskytønder stå med vand også om vinteren eller tømmer du dem af ?
God dag
Have hilsen
Anita