mandag den 21. april 2014


Det hele er da bare eksploderet over påsken !

Hold da op en forvandling der er sket i haven over påsken, det er da helt utroligt hvad der er sket bare på den sidste uge !

Jeg har desværre ikke haft så meget tid til at være på bloggen på det sidste, og desværre har jeg heller ikke været så meget i haven som jeg kunne ønske, det fik min søde datter til i dag, at komme med en gave som var en Usb-nøgle, hvilken viste sig at indeholde en rundtur hun har taget i haven, og derfor vil jeg dele den her på bloggen.
 
 

Jeg har også sat nogle af de billeder sammen som jeg har taget over påsken, så de kommer også lige med i indlægget.

Jeg glæder mig til at få tid til at læse op på de indlæg i andre har lagt på bloggene, for jeg er da virkelig gået glip af noget i disse uger, hvor det hele er eksploderet.
 
Betonæggene har jeg lavet efter inspiration fra Anette fra Fru Pedersens Have.
 
 
 

 
 
 

onsdag den 2. april 2014


Min azalea er sprunget ud trods haglvejr.

Den første Azalea er sprunget ud her hos os, men sidst på eftermiddagen i dag, blev den godt nok bombarderet af både hagl og torden. Jeg var der på pletten med kameraet, men billederne blev nu ikke af den bedste kvalitet desværre.
 
 

Da jeg nu var ude i uvejret tog jeg også et par billeder af vores japanske kirsebær der også lige er sprunget ud, jeg synes simpelthen den er så smuk, og om noget synes jeg den er et tegn på, at vi er på vej mod ”mildere vinde”.
 
 

Her i haven er snepryd en forholdsvis ny beboer, og da jeg i dag til min overraskelse opdagede, at den faktisk har bredt sig en hel del allerede, kunne jeg ikke lade være med at tænke, hvorfor skal jeg næsten være rundet et halvt århundrede før, jeg kan se kvaliteten af denne lille dejlige forårsbebuder. Ja sådan er det åbenbart bare nogle gange, men jeg blev faktisk helt overrasket over hvor smuk og dejlig den tager sig ud.

Jeg fik desværre kun taget billeder af den hvide snepryd, som også er den der er lagt flest løg af, specielt langs med pergolaen er der efterhånden en helt lille koloni.


Jeg har lige købt et par gamle belgiske musselmalede kopper, som jeg synes passer perfekt i stilen nede i drivhuset, og så har jeg også tilsvarende middagsporcelæn, som jeg har arvet fra min elskede mormor. Så da jeg så kopperne til 20 kr. stk. dog uden underkop, var det bare med at slå til, for jeg synes de er perfekte til at plante de små forårsting i.

Vi er endnu ikke ”flyttet” i drivhuset, så vi nyder de belgiske kopper med anemoner her inde i stuen.