Victoria blommerne
er super til blomme-is !
Min mand har lige hentet de sidste Victoria blommer ind, så vi vanen tro kan få blomme-is i fryseren.
Som jeg har nævnt på bloggen før,
havde jeg fra starten den holdning, at jeg ikke vil lægge opskrifter ind her,
men jeg gjorde en undtagelse den 8. juni 2012, hvor jeg lagde opskriften på vores
helt uundværlige rabarber-chutney ind.
Det indlæg har virkelig været et af
topscorerne, så i den erkendelse, har det skubbet ”lidt” til holdningen, og
derfor kommer også denne opskrift på blomme-is, som for vores lille familie, bare
ikke kan undværes.
Jeg må ærlig indrømme, at jeg i sin
tid, da jeg fik opskriften af en bekendt som roste den til skyerne tænkte, ja ja
den er god med dig -blomme-is- men jeg må kapitulerer, den er virkelig dejlig og
helt uundværlig, og så er den nem at lave, ja og det gør jo heller ikke noget,
at have en god opskrift, som man kan bruge alle de Victoria blommer til, som
nogle år tynger træet helt i knæ.
BLOMME-IS
400
g blommer u/sten
½ dl vand
200 g sukker
½ liter piskefløde
PYNT OG TILBEHØR:
Halve blommer
Lidt frisk mynte
Kom de udstenede blommer i en lille
kasserolle, og kog dem op med vand. Skru ned, lad dem simre, til de er akkurat
møre, i alt ca. 10 min. Blend den varme blomme-masse med sukker til en fin
puré, og afkøl massen. Stil den i køleskabet, til den er helt kold.
Pisk fløden stiv, og vend
blomme-massen i til en fin, luftig creme. Kom den i en form, og frys isen i
mindst 8 timer. Pynt med halverede blommer og frisk mynte ved serveringen.
Jeg følger ikke opskriften slavisk,
da jeg laver flere portioner ad gangen, som jeg fryser ned portionsvis uden
fløde. På den måde kan vi laver blomme-is, efterhånden som den skal bruges, og
vi har dermed blomme-is også om vinteren.
Der skal selvfølgelig så finde andre
frugter at pynte med, og vi har bl.a. brugt granatæble, som vi synes smager
rigtig dejligt.
God fornøjelse.
Vi har tidligere været meget plaget
af larver i vores Victoria blommer, og derfor var vi efterhånden rimelig
irriteret over alle de blommer, vi kunne smide ud på den konto. Bedre sent end
aldrig fik jeg fundet ud af, at det er et sommerfuglelignende insekt –blommevikleren-
der var årsagen, og at man mod denne blommevikler i det tidlige forår og sommeren
igennem, kan hænge en blommeviklerfælde i blommetræet, hvilket vil holde
bestanden nede på et minimum.
Det er blevet prøvet her hos os, og
har andre samme problem så kan denne blommeviklerfælde kun anbefales, for den
er bare EFFEKTIV. Det er firmaet a green way der forhandler dem, og de har en
fin hjemmeside hvor man kan blive meget klogere www.aggrenway.dk
Hej Anita.Dejlig opskrift på is med dine victoria blommer.Har desværre ikke vores dejlige træ mere.....der gik sygdom i det.
SvarSletMen en god måde at anvende frugten på.
Jeg har haft travlt med mit nye bed.....har lige lavet et indlæg.
Og der kan du se hvor jeg flyttede min Annabelle hen.Håber den vil trives bedre på den nye plads.
Jeg håber vi ses på næste søndag i Lyngby......kommer du?
God søndag knus Jette
Hej Jette
SletJeg må kigge på dit indlæg om dit nye bed, det lyder spændende !
Jeg regner med, at kører forbi Lyngby på vej til frokost i Ringsted. I foråret "fandt" jeg jer ikke, så jeg håber på bedre held på søndag !
God aften
Mange hilsner
Anita
Tak for opskriften, det lyder godt.
SvarSletSelv tak Lisbeth, håber du vil nyde den.
SletHavde du en god tur på plantemarked ?
Mange hilsner
Anita
Tror jeg må prøve både at lave blommeis og få fat insektfælde. Tak for fine tips! Og opskrifter kan vi sagtens have flere af, især med udbytte fra haven.
SvarSletHej Tina
SletHvis der er orm i dine blommer, MÅ du afprøve fælden til næste år, du bliver overrasket - og du vil få blommer til mange portioner blomme-is ;0) God fornøjelse.
Mange hilsner
Anita