mandag den 14. januar 2013


Sommerferie ved Comosøen – Ta´med til Villa Carlotta !

I min søgen efter at komme lidt væk fra den danske vinter fandt jeg vores sommerferiebillederne fra Comosøen, og som nogle måske vil kunne huske, tog vi der ned, fordi jeg rigtig gerne ville besøge haven omkring Villa Balbianello (se evt. indlæg fra 31. august og 5. september 2012).


Den have man først støder på, når man begynder at foretage recerts på området omkring Comosøen er Villa Carlotta, den er omtalt ALLE steder lige fra rejsebøger til netsider om området. Nogle rejsebøger ol. omtaler sågar KUN Villa Carlotta, selv om der findes flere store og meget flotte åbne haver omkring Comosøen, men det er jo nok fordi, Villa Carlotta er fredet som nationalt monument.






Villa Carlotta strækker sig over 70.000 kvadratmeter og er inddelt i terrasser som ligger op af bjergskråningen. Terrasserne er dækket af bl.a. 150 forskellige typer rododendron, azaleaer og platantræer, og der er en smuk pergola med appelsin-, citron- og mandarintræer.




Villaen blev bygget i 1690 til Markis Giorgi Clerici, men bærer sit navn efter prinsesse Marianna af Nassau og Albert Preusens datter, Carlotta, der fik villaen foræret i bryllupsgave i sidste halvdel af 1800-tallet.

I dag er villaen ejet at staten og som sagt fredet som nationalt monument.




For os danskere er det ”lidt sjovt”, at man inde i villaens marmorgalleri, kan se en 35 meter lang frise udført af Bertel Thorvaldsens, denne frise viser Alexander Den Stores indtog i Babylon, den er fra 1812, hvor Thorvaldsen boede i Rom.

Vi besøgte som sagt haven i sommerferien, og det var derfor ikke de store mængder af rododendron og azaleaer som blomstrede, men der var alligevel lidt og vi kunne nemt forestille os, hvordan man om foråret fra søsiden, ser hele haven som et stort farvestrålende blomsterhav, når langt de fleste af disse planter står i blomst.

Selv om rododendron og azaleaer ikke blomstrede da vi besøgte haven, var der stadig meget at komme efter, hvilket billederne forhåbentlig giver en fornemmelse af.



Det er krydderurter der er plantet i kummerne der holder noget af skrænten op mod bjergsiden !


Villa Carlotta har også en rigtig fin butik hvor man kan købe alt fra frø, bøger, kalender, postkort og rigtig mange forskellige memorabilia med blomstermotiver.


18 kommentarer:

  1. Århh suk jeg kender alt til at drømme om sol og sommer. Feriebilleder er skønne minder at have, det ser dejligt ud :-)

    Kh. Anne-Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Comosøen er et rigtig dejligt og anbefalelsesværdigt sted - utrolig smukt.
      Mange hilsner
      Anita

      Slet
  2. Hej Anita.Sikke skønne billeder,der får os til at længes efter varmen.
    Har rejst rigtig meget i Italien,og besøgt landet fra top til
    tå.Det ene år vi var i Rom,gik min mand og jeg rundt og fandt
    alle de ting der handlede om Thorvalsen.Bla.nogle buster af
    ham.Vi kan jo altid drømme os derned igen.Jeg har lige lavet et indlæg om passionen hos os havebloggere.Og der er også mange blomsterbilleder.Rigtig god aften til dig knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Hvor det lyder spændende at I har været i Italien og prøvet at følge i "Thorvaldsens fodspor". Jeg ved ikke om du også har været ved Comosøen, men det kan virkelig anbefales !
      Jeg har ikke været så meget på bloggen i weekenden så jeg må indrømme, at jeg ikke har set dit indlæg - men jeg skal nok få besøgt "dig" ;0)
      Rigtig god aften også til dig.
      Mange hilsner
      Anita

      Slet
  3. Tak for turen :-) Dejlige billeder og historie. Uhmmm....
    K.H. Anette fra Fru Pedersens have

    SvarSlet
  4. Du må derned igen, når rhododendronerne blomstrer, jeg vil meget gerne se billeder :) Men disse her er nu også fine, tak for dem.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Du må være vel hjemkommet igen - håber du har haft en god tur her op til det nordsjællandske !
      Jeg vil love dig, at jeg rigtig gerne vil der ned til Comosøen igen og også meget gerne når rhododendronerne blomstrer, men det bliver desværre ikke i år.
      God aften
      Mange hilsner
      Anita

      Slet
  5. Selvom jeg lige nu er helt betaget af hvor smuk den nyfaldne sne er, så må jeg indrømme at dine skønne farverige billeder også gør et eller andet. . . tak for 'lidt varme' :o)

    Ha en go aften...

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak.
      Også god aften til dig.
      Mange hilsner
      Anita

      Slet
  6. Hej Anita, sikke nogle vidunderlige billeder! Dine sommerbilleder gør ekstra godt her i vinterkulden. Det må være spændende at opleve stedet også, når rhododendron og azaleaer blomstrer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Madame
      Ja, jeg ville heller ikke have noget imod at tage der ned i foråret, det ville være fantastisk.
      God aften
      Anita

      Slet
  7. Dejligt at drømme sig lidt væk imens man samler kræfter til at cykle til stationen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Håber du kom helskindet frem i alt den sne !
      God aften
      Anita

      Slet
  8. Tak Anita for en dejlig tur til Italien. Ja der er stemning og sjovt med den frise du omtaler!
    Lækre billeder du har taget, lige så det var som at være der selv! Der var jo meget andet i blomst en rhododendron, så der var jo nok at se på!
    Det kan være jeg skal se om mine feriebilleder fra Italien indeholder noget med blomster, som kan vises på bloggen. Det er ihvertfald nu vi lapper dem i os..... de dejlige blomsterbilleder!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente
      Jeg har ikke været så meget på bloggen på det sidste, men jeg må se om du har fundet nogle af dine feriebilleder fra Italien som du har lagt på bloggen, det vil jeg glæde mig til - hvor i Italien holdt I ferie ?
      Mange hilsner
      Anita

      Slet
    2. Vi var i Toscana boede i en lille by ud mod det Tyrrhenske Hav. Byen hed Castiglione della pescaia, en hel spiritusprøve!!
      Jeg har ikke lagt billeder ud endnu, så du ikke leder forgæves. :0))

      Slet
  9. Quality articles is the secret to attract the people to go to
    see the web page, that's what this website is providing.
    Here is my homepage ... Go At this site

    SvarSlet
    Svar
    1. Thank you for your obliging words! I appreciate your comment.
      Love from
      Anita

      Slet