Villa del Balbianello ved Comosøen - 1. del

Vi har besøgt den mest fantastiske, fortryllende og storslåede have ved Comosøen i Italien.

Jeg læste for år tilbage en artiklen om en FANTASTISK have ved Comosøen, og den artikel har simpelthen printet sig ind i min hukommelse, hvorfor jeg måtte forbi denne have nu hvor det kunne lade sig gøre på vej hjem fra Piemonte, hvor vi holdt vores sommerferie på en dejlig vingård.

Jeg kunne faktisk ikke huske at det var Villa del Balbianello der var tale om, men jeg huskede at artiklen omtalte, at man kunne køre til haven eller gå til den ad en sti, man det var meget udtrykkeligt beskrevet, at det man skulle onde sig selv var, at komme til haven ad søvejen hvor man ville få en uforglemmelig oplevelse ved, at komme sejlende langs bredden og rundt om klippen som står som et forbjerg ud i søen – og herfra ville man så møde haven.

Når man kom rundt om klippen rejser haven sig majestætisk op af bjergskråningen og ender i et plateau hvor 1700-tals villaen er placeret – dette syn skulle være ikke mindre end fantastisk !

Det er godt vi nu om dage har nettet for med ovennævnte i mente fandt jeg efter nogen søgning af haver ved Gardersøen, Lago Maggiore og Comosøen endelig Villa del Balbianello som var det sted jeg havde læst om flere år tidligere.

Jeg huskede også fra artiklen, at den gamle gartner som havde skrevet den havde påpeget, at det var vigtigt man var der præcis når haven åbner, for på det tidspunkt kan man ha’ det hele ”lidt” for sig selv, inden haven bliver overfyldt af alle de andre turister. Så familien blev drevet tidlig op så vi kunne komme af sted i ordentlig tid, få parkeret bilen og finde ud af hvor vi skulle finde den taxi-båd som skulle bringe os det sidste stykke ud til vores bestemmelsessted – for vi skulle selvfølgelig have det hele med og derfor sejle der ud !

DET VAR FANTASTISK !

Vi blev sat af ved trappe for enden af have, hvorfra vi begav os op af den stejle havegang, og hele vejen op gik vi og sagde åh og næææ og neeeejjj til hinanden, hvor er her smukt.



Bemærk det grønne der vokser op af søjler hvilket bliver klippet, så det ikke vokser tæt/dækker, men så det danner et slags mønster.

 Jeg håber billederne vil give et indtryk af, hvor fantastisk en plet Villa del Balbianello er - der følger flere billeder her fra i 2. del.

Det var ikke noget kønt syn .  

Den anden dag stormede det en del her hos os på bakken hvor vi bor, og da jeg først på aftenen skulle ud for at vande, blev jeg mødt af mine to store krukker med klokkeranker som var blæst omkuld. Som om det ikke var nok, lå mine to fuchsia som står på den anden side af huset også ned af havegangen.

De to Fuchsia fik jeg hurtig på højkant igen og jeg kunne heldigvis konstatere, at det kun var mindre grene der var brækket af, og krukkerne havde også klaret faldet.

Jeg var alene hjemme, så jeg måtte lade de store klokkeranker ligge, ind til min mand kunne rejse dem op næste morgen. Jeg gik godt nok nogle gange rundt om dem den aften for at se, hvordan planter og krukkerne havde det – men heldigvis kunne det konstateres, at de også havde holdt til mosten.

Jeg må se at finde en der kan lave sådan nogle ”jernkroge” der kan fastgøres i krukkekanten og som et spyd stikkes ned langs siden på krukken og ned i underlaget omkring krukken således, at krukken ikke vælter for et godt ord. 

Måske der er nogle af jer andre her i blogland der har erfaring med sådan nogle, og måske også ved hvor man kan købe dem ?





Hvor bliver man ked af det når planter man har gået og passet og plejet flyder rundt i haven, men jeg kunne nu samtidig ikke lade være med at tænke på, at jeg de sidste to vintre har været så sur på de to fuchsia, at jeg har været ved at smide dem ud. Jeg har haft store problemer med at holde lusene væk fra dem om vinteren og pludselig er lusene videre i andre planter, så jeg synes det er rigtig svært at styre ! Men nu hvor det er sommer og sol og de er vokset til kan jeg jo selvfølgelig på ingen måde få mig selv til at smide mine fuchsia ud - og så står jeg der, og bliver helt nervøs, fordi blæsten har væltet dem omkuld ;.)



Så står de op på deres plads igen



Da jeg var nede for at redde klokkerankerne fik jeg lige set, at den hvide engletrompet faktisk har en del blomster i øjeblikket, så den får i også lige et glimt af. Den runde krukke under engletrompeten kunne jeg simpelthen ikke stå for i foråret da jeg så den på planteskolen, så den måtte med hjem og har stået der hvor den står lige siden. Nu er planten som fulgte med krukken begyndt at blomstre, så det er da rigtig sjovt.



Pludselig så jeg, at Huldine er gået i blomst – så hende får i også lige med.

Det er efterhånden længe siden jeg har lagt indlæg ind her på bloggen og jeg ved godt jeg har lovet, at de næste indlæg skulle være fra haver vi besøgte i Italien og fra Floriaden i Holland – de kommer !

 Jeg har gennem længere tid fået det dårligere og dårligere og har derfor hverken haft kræfter til at være i haven eller på bloggen. Jeg er endelig blevet diagnosticeret, og det viser sig, at det er cøliaki jeg har, hvilket betyder, at jeg ikke kan tåle gluten. Nu hvor jeg får ”den rigtige kost” håber jeg meget på, at jeg snart vil få kræfterne tilbage, så jeg kan komme oven på igen og også komme ud og nyde min have (den ”trænger” til det, og det gør jeg også).

Hjemme  igen – Agapanthus, Klokkeranke,  Syrenhortensia, min nye Hortensia Endless Summer samt en masse andet er sprunget ud medens vi har været på ferie.

Vi har været på en dejlig sommerferie i Italien hvor vi bla besøgte tre meget forskellige haver ved Comosøen, samt på vej hjem til Danmark Floriaden i Holland.

Det har været en ferie som har givet megen inspiration på mange planer, men det er dejligt at komme hjem til vores egen have og se alt det som er sprunget ud medens vi har været væk.

  

Der er godt nok også en del som skal ordnes og som ikke ser helt ud som da vi forlod haven, men det må vi se at få indhentet.



Jeg har fået taget frø af og fjernet alle de afblomstrede valmuer hvilket gjorde, at mine små allíum dukkede op.

Vi har mange metttttttter bøgehæk som min søde mand her til aften, efter en lang arbejdsdag, startede på at få klippet, så nu er der taget hul på projektet, og vi må se at komme videre i morgen. 

De tre førnævnte haver ved Comosøen samt det dejlige Bed and Breakfast vi boede på der og som havde en dejlig have hvor vi fik serveret morgenmad hver eneste morgen, med en vidunderlig udsigt over Comosøen og bjergene vil jeg vende tilbage til i nogle senere indlæg.

Floriaden i Holland vil jeg også vende tilbage til. 

Engletrompeten dufter så dejligt specielt her om aftenen, så den kommer også lige med.