Claude Monets
have i Giverny.
Et længe ønsket besøg blev foretaget
i juli 2015, hvor vi holdt ferie i Normandiet og besøgte Claude Monets Have i
Giverny.
Vi havde fundet et utroligt dejligt
Bed & Breakfast –La Roseraie- kun 4,5 km. fra haven, så det var nemt at
være ved haven når den åbnede således, at vi slap for at stå i den ”kilometer
lang kø” for at komme ind. Vi havde faktisk også på forhånd købt billetter via
nettet så vi med dem i hånden, kunne gå direkte ind i haven.
Det var en utrolig varm dag vi
besøgte Claude Monets Have 32C, så jeg må indrømme vi gispede noget efter
vejret, og vi var derfor ekstra glad for, at vi boede meget tæt på haven og
dermed kunne være der ved åbningstid, lige som vi efter besøget havde kort vej
tilbage til vores Bed & Brakfast, med poolen der ventede på at afkøle os.
Trods varmen var besøget fantastisk,
jeg havde på forhånd læst en del om haven, så jeg var helt med på, at haven
skilles af hovedvejen der løber igennem, og at man dermed har vandhaven på den
ene side af vejen og selve huset og haven omkring det, på den anden side af
vejen.
Vi valgte at starte besøget med at
gå ind gennem huset og ud i haven, og efterfølgende via tunnelen under vejen
videre til vandhaven på den anden side af vejen hvilket gør, at jeg også viser billederne i den
rækkefølge vi oplevede det.
|
Bemærk på det øverste billede kan man lige se toppen af Monets hus. |
Claude Monet boede nøjagtig
halvdelen af sit liv i Giverny, nemlig fra 1883 til sin død i 1926, og man
har ved genskabelsen af haven forsøgt at beplante den med de planter, buske
og træer som også var i haven på Monets tid således, at den fremstår så identisk som overhovedet mulig. På trods af det synes jeg faktisk den langt hen af
vejen virker nutidig – han har godt nok været forud for sin tid.
Søen og vandhaven omkring den blev
skabt tilbage i 1890.
Skulle andre have planer om at
besøge Claude Monets have og vil bo i nærheden, kan jeg på det allervarmeste
anbefale La Roseraie som drives af den sødeste familie hvor damen i huset tager
sig af gæsterne, og på alle mulige måder er behjælpelig med at få booket og
arrangeret det man har planer om at bruge sin ferie på således, at det bliver
en super ferie for alle. Hun sørgede bl.a. for om aftenen, at bestille borde
til os på de dejligste restauranter i området –nogle restauranter vi ALDRIG
selv ville havde fundet- men som alle var specielle og noget for sig på hver
sin måde.
|
Det ene af vore værelser lå med indgang i gavlen på den bagerste bygning.
|
|
Dette er værtens eget hus - det er her der serveres morgenmad. |
Giverny ligger ca. 60 km. fra Paris, så
vi fik også god hjælp til at tage på en endagstur til byernes by, og opleve
nogle af de seværdigheder der ventede os der.