søndag den 10. januar 2016


Claude Monets have i Giverny.

Et længe ønsket besøg blev foretaget i juli 2015, hvor vi holdt ferie i Normandiet og besøgte Claude Monets Have i Giverny.


Vi havde fundet et utroligt dejligt Bed & Breakfast –La Roseraie- kun 4,5 km. fra haven, så det var nemt at være ved haven når den åbnede således, at vi slap for at stå i den ”kilometer lang kø” for at komme ind. Vi havde faktisk også på forhånd købt billetter via nettet så vi med dem i hånden, kunne gå direkte ind i haven.
Det var en utrolig varm dag vi besøgte Claude Monets Have 32C, så jeg må indrømme vi gispede noget efter vejret, og vi var derfor ekstra glad for, at vi boede meget tæt på haven og dermed kunne være der ved åbningstid, lige som vi efter besøget havde kort vej tilbage til vores Bed & Brakfast, med poolen der ventede på at afkøle os.
 
Trods varmen var besøget fantastisk, jeg havde på forhånd læst en del om haven, så jeg var helt med på, at haven skilles af hovedvejen der løber igennem, og at man dermed har vandhaven på den ene side af vejen og selve huset og haven omkring det, på den anden side af vejen.



 

 
 
 
 
 

 
 
 
 
 

Vi valgte at starte besøget med at gå ind gennem huset og ud i haven, og efterfølgende via tunnelen under vejen videre til vandhaven på den anden side af vejen hvilket gør, at jeg også viser billederne i den rækkefølge vi oplevede det.
 

 
Bemærk på det øverste billede kan man lige se toppen af Monets hus.

 
 
 
 
 
 
 
Claude Monet boede nøjagtig halvdelen af sit liv i Giverny, nemlig fra 1883 til sin død i 1926, og man har ved genskabelsen af haven forsøgt at beplante den med de planter, buske og træer som også var i haven på Monets tid således, at den fremstår så identisk som overhovedet mulig. På trods af det synes jeg faktisk den langt hen af vejen virker nutidig – han har godt nok været forud for sin tid.

Søen og vandhaven omkring den blev skabt tilbage i 1890.
Skulle andre have planer om at besøge Claude Monets have og vil bo i nærheden, kan jeg på det allervarmeste anbefale La Roseraie som drives af den sødeste familie hvor damen i huset tager sig af gæsterne, og på alle mulige måder er behjælpelig med at få booket og arrangeret det man har planer om at bruge sin ferie på således, at det bliver en super ferie for alle. Hun sørgede bl.a. for om aftenen, at bestille borde til os på de dejligste restauranter i området –nogle restauranter vi ALDRIG selv ville havde fundet- men som alle var specielle og noget for sig på hver sin måde.
 
Det ene af vore værelser lå med indgang i gavlen på den bagerste bygning.
 
Dette er værtens eget hus - det er her der serveres morgenmad.

Giverny ligger ca. 60 km. fra Paris, så vi fik også god hjælp til at tage på en endagstur til byernes by, og opleve nogle af de seværdigheder der ventede os der.

28 kommentarer:

  1. Det ser ud til at have været en fantastisk oplevelse, holdaop de vandbilleder ligner fuldstændig det man ser på plakaterne som kan købes;-)
    Hvor er det skønt med en værtinde som også hjælper med at sådan en ferie bliver en oplevelse ud over det sædvanlige.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Det var en fantastisk oplevelse og også lidt mærkeligt nærmest at "gå i de billeder" vi kender så godt fra lærred.
      Lokal hjælp giver ferien eller oplevelserne i det hele taget alt det som er svært selv at finde og læse sig til - uvurderligt.
      Mange hilsner
      Anita

      Slet
  2. Den hagen må jeg oppleve. Flott å se bildene dine.
    God natt! Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Det kan kun anbefales på det varmeste.
      God dag.
      Mange hilsner
      Anita

      Slet
  3. Hej Anita.Skønne billeder fra jeres tur til Frankrig.Kommer helt til at tænke på vores tur derned for en del år siden.Min mand er meget historie interesseret.........så Normandiet var en stor oplevelse.Vi kalder vores rejse for Tour de France.
    For vi rejse det meste af Frankrig tyndt på den tur.
    Det lyder til at det var et dejligt sted i boede..........og omgivelserne er da også skønne.
    Paris er en skøn by som jeg også har besøgt mange gange både med mit arbejde men også som privat person.Og godt at i også fik mulighed for at besøge byen.
    Det er bare skønt at rejse ud og opleve.
    God aften Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Det var første gang jeg var i Frankrig, og hold da op hvor vi oplevede og så meget, men Frankrig er jo et stort land så der venter forhåbentlig mange oplevelser på mig der nede.
      Ja ferieoplevelser kan vi ikke få for mange af, så det er bare med at komme afsted når vi kan.
      God dag.
      Mange hilsner
      Anita

      Slet
  4. Hej Anita,
    Skønne billeder af jeres tur. Monets Have er også på min ønskeliste at besøge. Godt med dejligt ferie tip - vi har nemlig ikke lagt os fast på noget for 2016 endnu.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Det glæder mig hvis mit indlæg har inspireret dig til en tur til Frankrig og Monets Have, for der er fantastisk.
      God dag.
      Mange hilsner
      Anita

      Slet
  5. Tage for haveturen. Jeg noterede mig som Lisbeth, at jeg kunne genkende nogle af dine flotte motiver fra postkort og havebøger. Du har nok ret i, at haven trods sin alder har et nutidigt præg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak Marie håber du nød den. Ja at stå der nede ved søen i Monets have var som at træde ind i hans billeder (en tidslomme). Men som jeg bemærkede og som du også gør, er beplantningen i haven omkring huset meget nutidig, men jo også som et maleri der er malet med blomster og planter.
      God dag.
      Mange hilsner
      Anita

      Slet
  6. Flot på sådan en grå januar dag at komme en tur i Monéts have, tak for turen den blev nydt.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Det glæder mig.
      God aften.
      Mange hilsner
      Anita

      Slet
  7. Hvor er det dejlige billeder på en kold Januarsdag, det er lige hvad vi trænger til. Claude Mones have står også på min ønskeseddel.
    Det ser også ud til at have været et rigtigt hyggeligt sted i boede.
    Og så lige et godt Nytår herfra.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det glæder mig du kunne lide billederne fra vores tur til Monets have.
      Ja det er et rigtig dejligt sted vi boede, ja faktisk synes jeg det var dejligere end billederne gengiver.
      Tak og også godt nytår til dig.
      Mange hilsner
      Anita

      Slet
  8. Hej Anita

    Sikken en dejlig have - Man kan da vist genkende broen fra hans malerier!

    Ha en dejlig ny uge

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja det kan de fleste helt sikkert - men det skal dog alligevel bemærkes, at alt var styrtet sammen incl. broen og siderne ved brinken, da de for år tilbage gik i gang med at genskabe haven.
      Det er en utrolig dejlig have, på trods af mange besøgende.
      Tak også god uge til dig.
      Mange hilsner
      Anita

      Slet
  9. Hej Anita
    Skønne billeder og fantastisk B&B – swimmingpool er succesfaktor i vores familie, så måske jeg kan lokke de andre med det og Paris. Jeg har gemt det i min Pinterest – tak for ideen.
    Jeg har en lille bog om Monets have liggende ved min seng – god at falde hen på i dejlige havedrømme.
    Kh. Berit

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Berit
      Ja et var præcis vores krav for at tage der til -at der var en pool til pigerne- så var det helt klart nemmere at få et havebesøg ind i programmet, og at Paris så også ligger i nå afstand gjorde bare at ideen blev købt. Vi tog i øvrigt toget ind til Paris hvilket kan anbefales.
      Spændende om jeres ferie også ender med at gå til Giverny.
      God aften.
      Mange hilsner
      Anita

      Slet
  10. Det lader til at have været en skøn - omend varm - tur at besøge Monets have :)

    SvarSlet
    Svar
    1. SUPER skøn og meget inspirerende, men dejligt vores Bed & Breakfast lå så tæt på, at vi om eftermiddagen kunne hygge os i haven på en liggestol i skyggen samt i poolen.
      God aften.
      Mange hilsner
      Anita

      Slet
  11. Det är verkligen en fantastisk trädgård!

    SvarSlet
  12. Åh sikke en skøn tur - og haven er smuk. Var der engen i start 90èrne - desværre inden jeg blev have interesseret så et gensyn ville helt klart være godt.

    Glæder mig til dit haveår anno 2016.

    knus Dorthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Dorthe
      Du må der ned igen, ingen tvivl om det.
      Jeg glæder mig godt nok også til det kommende haveår, kan slet ikke vente med at komme i gang.
      God dag.
      Mange hilsner
      Anita

      Slet
  13. Sikke en dejlig tur, den skal vi også gøre på et tidspunkt, har da noteret mig navnet på jeres chambres d´hôtes. Det er lidt en havedrøm, for en frankofil havemand. Skønne højsommer billeder, sådan kan der være en gang i mellem, ganske lunt og dejligt også i Normandiet. Og dette på en sommer som ellers ikke var for god i den del af Frankrig.
    Henrik

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Henrik
      Ja det må i helt klart gøre, især sådan en frankofil som dig kan da ikke gå glip af Monets have.
      Den dag vi besøgte Monets have var den varmeste vi oplevede, og heldigvis det var den dag vi var der, det skulle havde været helt ulideligt i Paris som vi besøgte dagen efter, så på den måde "var vi heldig".
      God dag.
      Mange hilsner
      Anita

      Slet
  14. Hej Anita.
    Tak for rundvisningen i både tekst og billeder. Det er lige præcis sådan en ferie vi drømmer om i min familie. Ikke bare jeg selv, men også mine store piger er helt vilde efter at komme derned. Desværre ser det ikke ud til at blive muligt, af økonomiske årsager, heller ikke i det nye år. Men kommer tid, kommer råd, som man jo siger. Så jeg må væbne mig med tålmodighed.
    Venlig hilsen
    Malene

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Malene
      Selv tak, jeg håber meget det lykkes for jer, at komme der ned en dag, for der er virkelig dejligt.
      Vi kørte der ned i bil, men måske man kan være heldig at få nogle af de der billige flybilletter til nogle få hundrede kroner, så ved jeg godt, det ikke er gjort med det, men det var måske en mulighed.
      God aften.
      Mange hilsner
      Anita

      Slet