søndag den 19. januar 2014


Jeg tror min Camelia er pink – hvad mener du?

I sommer på et besøg hos min moster, blev hun ved med at sige, at hun havde en plante jeg skulle ha’ med hjem. Hun vidste ikke, hvad det var for en plante, men det hun kunne oplyse om den var, at den ikke er vinterhårdfør og så blomstrer den om vinteren, hvilket hun var mildest talt træt af, for så så hun den jo aldrig i blomst, som hun sagde.

Min moster bor på en gammel 1800 tals gård, og den omtalte plante havde hun stående om vinteren, i den gamle forrådskælder, hvor hun havde overvintret den nogle år, men det var hun tydeligt blevet træt af.

Da jeg endelig fik set planten kunne jeg konstaterer, at der var tale om en Camelia, hvilket jeg havde ønsket mig længe – det skulle være en helt enkelt og hvid af slagsen.
 

 
Jeg spurgte derfor til, hvilken farve planten havde, hvor til hun svarede, at det vidste hun ikke for som hun sagde så hun den aldrig i blomst, da den blomstrede om vinteren. Jeg blev ved med at spørge ind til farven og til sidst fik jeg vredet ud af hende, at den vist var lyserød.

Det viste sig at være en ret flot plante, og meget større end jeg havde regnet med, og da det ”ikke” var muligt at sige nej til at tage den med hjem tænkte jeg, at en lyserød Camelia da også er ok, bare den ikke er pink!

Nu står den med to knopper, og jeg tror ikke der kan være tvivl om, at DEN ER PINK, eller hvad mener du ?
 
 

Det var godt nok ikke det, jeg havde ønsket mig, men når det så er sagt, bliver jeg nok glad for den alligevel, også selv om den mildest talt, er kommet ind af bagdøren.

Jeg har ikke nogen som helst erfaring i at have Camelia, men ud over den omtalte pink, fik jeg sidste år også en lille aflægger af den FLOTTE gamle 133 årige Camelia, som jeg viste i indlægget den 30. april 2013. Den lille aflægger af den ”gamle dronning”, viste jeg i indlægget af 27. maj 2013, og når jeg sammenligner det billede med det jeg har taget af planten i dag, ja så er den da virkelig vokset. Hvor kunne det være sjovt, hvis det kunne lykkedes mig en dag også at få blomst i den.

18 kommentarer:

  1. Hej Anita
    Hvor er du heldig at få sådan en fin camelia forærende. Du skal bare sige til, hvis farven ikke passer dig, jeg overtager gerne :) Jeg kan godt huske dit indlæg fra sidste år med den kæmpestore fantastiske camelia, jeg købte to i England sidste år. De fik knopper, men desværre faldt knopperne af efter en flytning.
    Om den er pink eller lyserød tør jeg ikke sige, men havde den været rød, havde jeg ikke været interesseret. Held og lykke med dem begge, de ser lækre ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Jeg var ikke klar over at Camelia er sart mht flytning - det skal jeg huske. Du må endelig ikke tale om rød, tanken faldt mig ind da knopperne var mindre, men den har udviklet sig til mere pink, men jeg vil som sagt kun blive glad, hvis den bliver lysere i farven. Hvis jeg beslutter mig for, at Cameliaen "skal videre" skal jeg huske dig - det er en aftale !
      Mange hilsner
      Anita

      Slet
    2. Hej Anita
      Jeg havde mine stående i potter for at sætte dem i pavillionen, men så læste jeg, at det ikke var godt med store temperatursvingninger. Derfor blev de plantet ud i et bed, det gik så ikke så godt.
      Ok - fin aftale om din Camelia, jeg skal til bryllup i Søllerød kirke d. 31.5. hvis du ikke skal med til blogtræf på Samsø. Men lad os nu se, måske bliver du glad for din camelia :)
      Hilsen Lisbeth

      Slet
    3. Hej igen Lisbeth
      Jeg glæder mig rigtig meget til at se den fuld udsprunget, både selvfølgelig for at jeg kan se farven, men også selve blomstens udformning glæder jeg mig til at se !
      Jeg SKAL helt sikkert over og besøge dig en dag, men til blogtræffet i år bliver det desværre ikke, da vi allerede har andre planer.
      Jeg håber selvfølgelig jeg bliver glad for min Camelia, men hvis det ender med at jeg vil af med den husker jeg, at den 31. maj er en mulighed.
      God dag.
      Mange hilser
      Anita

      Slet
    4. Det kan jeg godt forstå, det er jo også din, så jeg håber da, du bliver glad for den, jeg synes bare ikke lige, den skulle ud på grund af farven.
      Fint hvis du en dag kommer til Samsø, du skal være velkommen.
      Hilsen Lisbeth

      Slet
    5. Hej igen
      Tak skal du ha', jeg kommer helt sikkert til Samsø en dag, og jeg vil glæde mig til at se din FLOTTE have, og også hilse på dig IRL.
      Vi har den aftale, at skal Cameliaen have et nyt hjem, bliver det hos dig !
      Mange hilsner
      Anita

      Slet
  2. Godaften Anita.Ja! jeg synes nu den ser smuk ud din Camelia..Og jeg kan også godt huske dit indlæg om den gamle Camelia.
    Spændende om der kommer blomst i den.
    Har aldrig haft sådan en plante.Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Ja den gamle Camelia jeg viste var helt forrygende, og det kunne jo være rigtig sjovt om jeg kunne få blomst i den lille aflægger af den. Jeg synes som sagt den "sætter godt af", jeg troede faktisk ikke de voksede så stærkt, jeg gik i den tro at Camelia var langsomvoksende.
      God dag.
      Mange hilsner
      Anita
      PS. Husk Aldershvile Planteskole er specialist i Camelia, og dermed har et kæmpe udvalg - der er virkelig noget af vælge imellem, hvis du en dag beslutter dig for at ville købe.

      Slet
  3. Hej Anita jeg synes den er rigtig fin, pink eller ej. Flot du har fået blomst i den. Jeg har haft købt kamelia før men desværre haft det for varmt. Men jeg kan godt forstå du er forelsket i den hvide.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Tina
      Ja jeg havde faktisk ikke set i første omgang af der var knopper i den, men det er rigtig dejligt, når jeg nu ikke rigtig ved hvad det er jeg har fået.
      Mine Camelia står i vores opvarmede drivhus hvor vi holder en +5C, men en lidt kold vinterhavestue el. lign. (dermed mere end +5C) vil nok også være fin. Jeg tror et køb af den hvide faktisk er blevet lidt svær at komme uden om, nu hvor jeg har de to andre, men vi får se.
      God dag.
      Mange hilsner
      Anita

      Slet
  4. Spændende at du har 2 blomster i den fine Camelia. Pink eller ej så er det da flot, at du nu kan fortælle, hvad farve den har! Det kan jo være det pink går lidt af, når den folder sig helt ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente
      Ja, mit håb er at det pink går lidt af når den folder sig ud, det bliver i hvert fald sjovt at se hvad det ender med.
      God aften.
      Mange hilsner
      Anita

      Slet
  5. Hej Anita, jeg synes, din camelia er utrolig smuk! Og den har det helt særlige, at du vil tænke på din moster, hver gang du kigger på den.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Madame
      Det har du FULDSTÆNDIG ret i, og det er også en stor binding i forholdt til beslutningen om, jeg skulle skille mig af med den.
      God dag.
      Mange hilsner
      Anita

      Slet
  6. En Camelia er smuk du da heldig at have så fin en blomst, fuldstændig ret som Madame skriver din moster er dig nær.....god fornøjelse og pyt om den er lyserød ;-) måske du bare skal gøde den lidt mere - måske det er jordforholdene det er galt med så holder den bedre den røde farve.
    Rigtig god fornøjelse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Grethe
      Ja de er utrolig smukke, og dejligt at der kom blomster i min allerede det første år.
      I har ret du og Madame!
      God aften
      Mange hilsner
      Anita

      Slet
  7. Jo, jeg tror også at den bliver pink;) Det er en flot plante du har fået af din moster, en dejlig ting at overtage selvom det jo også forpligter lidt. Din aflægger er også blevet flot stor.
    Jeg har noget med Camelia, tror ikke jeg kan holde liv i dem, men jeg ville gerne prøve, så engang..

    SvarSlet
    Svar
    1. Måske har jeg været heldig, for som jeg skrev kender jeg intet til at ha' Camelia, og derfor er jeg også yderst overrasket over, at eks min lille plante er vokset sig så "stor" over en sommer. Hvis ikke det er begynderheld, så er det noget lettere at have Camelia end jeg havde regnet med. Men her om vinteren, har jeg dog mit opvarmede drivhus og det er jo guld værd i den sammenhæng.
      God søndag
      Mange hilsner
      Anita

      Slet